Berlingske Business
17:42

Mød brødrene bag ikonisk dansk sommerpark

05BUSBUSINESS-132509.jpg
Overskrift
Tre af de fire brødre, der i dag har overtaget Jesperhus efter deres forældre, der grundlagde den daværende blomsterpark for 50 år siden. Fra venstre Jesper Overgaard, Karsten Overgaard og Peter Overgaard. Den sidste bror, Ole Overgaard, er ikke med på fotoet. Foto: PR
Billede
Overskrift
Jesperhus Feriepark tiltrækker med sit vandland (foto nederst th.), levende dyr som papegøjer og aber, maskotten Jungledyret Hugo og legeland primært familier med mindre børn. (Foto: PR)

Limfjordens Perle, bliver Mors kaldt. Her finder man den familieejede forlystelsespark Jesperhus, der i denne sommer har måttet kæmpe med vejret, men som også har et godt blik for, hvordan forretningen udvikles i et af landets befolkningsfattige områder.

På Mors rutter Jesperhus Ferieparks administrerende direktør, Jesper Overgaard, ikke med superlativerne, når han taler om sommerens vejr.

Det har, forstår man, ikke artet sig helt så godt, som familiens Jesperhus’ feriekøbmand i det tyndt befolkede område på øen i Limfjorden, havde håbet.

Når det øser ned, lurepasser danskerne og udskyder deres sommerferie. Afregningen er kontant og nådeløs: Den kan aflæses fra minut til minut i ferieparkens bookingsystemer. Heldigvis for parken har foråret budt på en del solskinsdage.

Netop derfor havde tristessen i stemmen ikke overtaget, da Berlingske Business talte med Jesper Overgaard.

Virksomheden var lidt »bagud budgettet«, men der var det lille vigtige »men« i direktørens status: Det fantastiske forår havde skabt sul i indtjeningen, som ferieparken kunne tære på, da horisonten blev regnfuld.

26BUSF-rup-Sommerland-1-134.jpg

Jesper Overgaard klynker ikke: »Vejret kan vi ikke gøre noget ved, og det er ligesom en præmis i vores branche, at vi skal tjene det hele på den halve tid af, hvad andre virksomheder har at gøre godt med, hvis bundlinjen skal gå i plus.«

Faktum er, at juni, juli og august er de tre måneder, hvor virksomheden skal hente 60-70 procent af omsætningen hjem.

2016 er jubilæumsår for Jesperhus Feriepark, der runder de 50. Måske ekstra særligt for direktøren, der har lagt navn til parken som den ældste søn af stifterne, Niels og Edith Katrine Overgaard.

Det var forældrene, der såede frøene til Nordeuropas største blomsterpark, Jesperhus Blomsterpark, som siden har udviklet sig til en feriepark, feriecenter og forlystelsespark for børnefamilier med både zoo, bade- og legeland.

»Vi udvikler på vores forældres ideer,« som Jesper Overgaard siger.

Artiklen fortsætter under billedet
05BUSBUSINESS-124312.jpg
Jesperhus-Flaghøj

»Der er blevet en del mere konkurrence om kunderne, siden Jesperhus Blomsterpark slog dørene op for 50 år siden Det er ikke længere nok at lægge tulipanløg i bedene for at tiltrække folk. Der skal oplevelser til.«

Ni ud af ti gæster er danske

Jesperhus Feriepark, som det hedder i dag, bliver stadig drevet af familien.

I dag parrets fire sønner. Ældstesønnen er 60-årige Jesper, der er administrerende direktør, den et år yngre lillebror, Peter, er marketingdirektør, 57-årige Ole er formand for selskabet, og 56-årige Karsten er blomstermanden og chefgartneren, der sørger for at holde forældrenes passion for haven i hævd.

Da Jesperhus åbnede i 1966 var der 40.000 gæster, sidste år besøgte over 230.000 gæster familien Overgaards værk, og omsætningen er over årene vokset til 80 millioner kroner om året.

90 procent af parkens gæster er danskere. Af de resterende ti procent kommer de fem procent fra Norge og resten fra Sverige, Holland og Tyskland. I højsæsonen beskæftiger ferieparken 320 ansatte – et antal som skrumper til 35 i vintermånederne.

I de seneste år har service, »værtskab« som man kalder det på Mors, været et indsatsområde »i erkendelsen af at der i dag er noget større konkurrence om kunderne,« siger Jesper Overgaard.

»Vi har fået opbygget en familieejet virksomhed kombineret med en professionel bestyrelse, hvor vi har eksterne medlemmer, som kan udfordre os. Når de to verdener mødes, opstår der noget nyt, hvor vi prøver at lægge familiens følelser bag os og være realistiske for virksomhedens skyld. Så må vi se, hvordan fremtiden vil gå. Om markedsvilkårene vil os det godt,« siger direktøren.

Hans faible er de levende dyr, og det er ham, der har været ankermand i parkens zoologiske afdeling, hvor bestanden er vokset fra fisk til aber, krokodiller og lærenemme papegøjer, som ifølge direktøren er det stor nummer i øjeblikket.

dd

Jungledyret Hugo

I de første år i Jesperhus’ historie kom der lange rækker af busser fulde af seniorer fra hele Norden for at se de farvestrålende sommerblomster i fuldt flor i parken , som ikke ligner andre parker i resten af verden med klippede hække i lige linjer.

Forældrenes kongstanke var, at man i Jesperhus Blomsterpark skulle »nyde mangfoldigheden – og blive glad af at se de mange farvestrålende sommerblomster og finde ro i sindet.«

Blomsterparken, de levende dyr i den zoologiske have og Legeland gør, at der er noget for alle.

I dag er størstedelen af gæsterne familier med mindre børn, som bliver i flere dage. Og deres favorit er parkens maskot, Jungledyret Hugo.

Jesperhus Feriepark har nemlig indgået en aftale med Egmont/Nordisk Film, som har produceret tre biograffilm med det populære jungledyr, og som parken nu har licens til selv at udvikle som deres egen.

Skal ramme børnenes hjerter

Deres far sagde altid, at der skulle være en nyhed hvert år. Og det har brødrene holdt fast i. Ud fra en devise om, »at stilstand er lig med tilbagegang«. Men også fordi folk i dag forventer mere. »Vi rejser mere, og turistbranchen er blevet international,« siger Jesper Overgaard:

»Vi skal hele tiden prøve at finde det, der er unikt ved os i vores marked. Vi skal kunne tilbyde vores gæster noget, de ikke kan opleve andre steder. Og der har Hugo ramt det helt rigtige.«

I år har man investeret i 31 »Hugo legehytter«, hvor overnatning er kombineret med Hugos børnefantasiverden og leg.

»Og det har vist sig at være en god idé,« fortæller Jesper Overgaard:

»Rammer vi et barns hjerte, så rammer vi også mors og fars hjerter,« siger Jesper Overgaard.

forlystelse

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen