Berlingske Business

Mit ur...

29BBMure-Niels-Boettger-Ras.jpg
Overskrift
Business Magasin - en stribe mennesker fortæller om egne ure. Fremtidsforskeren fortæller også om den ikke eksisterende fremtid for ure, men går selv med ur.
29BBMure-emily-salomon5.jpg
Overskrift
Emily Louise Salomon er modeblogger og arbejder med PR. Hun bærer et herreur, som har været hendes afdøde fars
29BBMure-emily-salomon2.jpg
Overskrift
Emily Louise Salomon er modeblogger og arbejder med PR. Hun bærer et herreur, som har været hendes afdøde fars
29BBMure-emily-salomon4.jpg
Overskrift
Emily Louise Salomon er modeblogger og arbejder med PR. Hun bærer et herreur, som har været hendes afdøde fars?Foto: Christian Liliendahl
29BBMure-Mikkel-Glahn2.jpg
Overskrift
Dyrt og dejligt: Mikkel Glahn har et Audemars Piquet til en halv million kr., som han går med jævnligt, samtidig med, at det er en investering.Foto: Erik Refner
29BBMUre-Mikkel-Glahn1.jpg
Overskrift
Mikkel Glahn har et Audemars Piquet, et ur til en halv million kr., som han går med jævnligt, samtidig med, at det er en investering.
29BBMure-trine-thorning2.jpg
Overskrift
Direktør Trine Thorning i Guldsmedebrancheforeningen om armbåndsurets fremtid.
29BBMure-trine-thorning1.jpg
Overskrift
Tid: Trine Thorning tror, armbåndsurenes fremtid ligger i deres værdi som smykker. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh

Totalt overflødigt eller det kæreste eje? Berlingske Business Magasin har samlet holdninger fra mennesker med et særligt forhold til armbåndsure. Mød modebloggeren, forretningsmanden og branchekvinden.

Mit ur er min fars ur

Da modeblogger og PR-konsulent Emily Salomon for 12 år siden mistede sin far, arvede hun hans Rolex Submariner, og hun har stort set haft det på hver dag siden:

»Min far fik det i morgengave af min mor, så uret og dets historie betyder meget for mig. Men jeg ville være for forfængelig og modebevidst til at gå med det dagligt, hvis jeg ikke også syntes, at det er et utroligt flot ur. Der er pondus i det. Det er en statement-genstand. Selv om det ikke er så unormalt at se en kvinde med et herreur i dag, afføder det mange spørgsmål på min blog,« siger hun, der driver emilysalomon.dk – en af de modeblogs, der trækker meget trafik – 50.000 unikke brugere om måneden.

29BBMure-patek1.jpg

Hun fik taget led af kæden for ikke at tabe uret, men ikke flere, end at det stadig sidder løst:

»Det er i grænselandet mellem ur og armbånd. Det sidder ikke helt til. Derfor kan jeg heller ikke løbe med det, så får jeg blå mærker på håndleddet af optrækket. Men ellers har jeg stort set altid uret på. Det er rart, at man ikke behøver tage det af, når man er i vandet – jeg har også dykket med det.«En gang imellem skifter Emily Salomon uret ud med et guld Rolex dameur, en feminin lille sag, eller et svensk ur af ukendt fabrikat, men for det meste er hun herreuret tro.

Hårfin balance

»Jeg lægger meget mærke til andre herreure – om mænd har ur på. Det er nok, fordi jeg har en urhistorie selv. Man kan se på uret, om det er en type, der har styr på tingene og ved, hvad han vil have og går efter det. Eller om det er en person, der er for letpåvirkelig og falder for det lidt for blingede og prangende, som ikke passer til vedkommende – og dermed kommer til at signalere noget andet, end han ville. Det kan være store guldure eller andet, der er lidt for nyrigt at se på. Balancen mellem det smagfulde og det smagløse er hårfin.«

Hvilken slags herreure kan du lide?

»Uret skal selvfølgelig passe til mandens stil, så det kommer an på, hvem han er. Hvis det er en mere casual type eller en forfattertype med runde skildpaddebriller og tweedhabit, kan det være lækkert med et fladere ur med læderrem, et ur, der ikke fylder helt vildt meget. Og så går man ikke helt galt i byen med sporty, klassiske ure som Omega eller Rolex. Deciderede sportsure med gummirem og en masse elektroniske funktioner kan være fine, hvis han er kitesurfer eller sportsdyr. Men jeg synes ikke, det ser godt ud til et jakkesæt – så skift hellere til et mindre ur,« siger Emily Salomon, der i det hele taget opfordrer mænd til at gå med forskellige ure.

»For mange mænd er uret det eneste smykke, så jeg synes det er en god idé, hvis de skifter det en gang imellem. Eller spicer det lidt op og personliggør det. Måske ved at kombinere det med et smalt læderarmbånd eller lædersnor.«

29BBMure2-kristian-haagen.jpg

Mit ur kan gå under radaren

Siden konfirmationsalderen har der været ure om Mikkel Glahns håndled – og mange forskellige af slagsen. Senest har han investeret i et Audemars Piquet Royal Oak – et ur, som er rundt regnet en halv million kroner værd.

»Importøren blev så glad for mig, at han inviterede mig til Schweiz for at se virksomheden. Det var helt fantastisk at se. Det er det fineste håndværk, fremstillet af mennesker, der sidder med tandhjul så små, at du ikke kan se dem uden forstørrelsesglas,« fortæller Mikkel Glahn, der er marketingdirektør og partner i Copenhagen Concepts, som blandt andet står bag restauranterne Umami, Le Sommelier og Mash.

Han omgås mange forskellige mennesker i sit arbejde og er ikke interesseret i et stort, pralende ur:

»I de glade 80ere var det nemt at falde for store guldure, inspireret af Wall Street og karaktererne derfra, men den slags ure ville jeg ikke gå med i dag. Mit Audemars Piquet er af den slags, der kan gå under radaren. Det er ikke særligt stort, og hvis jeg er i selskab med en person, der ikke ved noget om ure, er det bare et ur. Hvis det er en urkender, snakker vi om det – vi mænd har ikke så mange emner at snakke om, og ure er et af dem.«

Der er mange detaljer at fortabe sig i om uret. Remmen er også noget særligt:

»Jeg har brugt lang tid på at vælge remmen. Den er af patineret kalveskind, belagt med gummi indvendigt, så det ikke generer, hvis man sveder, og syet med sejlgarn af otte forskellige bomuldstråde.«

Når Mikkel Glahn ikke bærer sit Audemars Piquet, har han ofte et Panarai Daylight på, som også er eksklusivt, men koster omkring en tiendedel – og som han også betegner som et ur, der kan gå under radaren. Desuden er Rolex en af hans favoritter:

»Rolex er en gedigen klassiker, som man kan tage på til hver en tid til hver en lejlighed. Og man kan rejse overalt på jorden og inden for få kilometers radius finde et sted at sælge det og få råd til flybilletten hjem, hvis man mister alt andet.«

Ure som investering

Mikkel Glahn har adskillige ure, hvoraf mange er mekaniske, og da de går i stå, når han ikke går regelmæssigt med dem, har han investeret i »lidt af et blærerøvsstykke«. Det er en boks med motor, så urene roteres og dermed holdes i gang, selv når han ikke bærer dem.

Halvdelen af hans ure er investeringer, som han samtidig bruger flittigt, og resten er mere praktiske ure, som f.eks. et højt værdsat, digitalt Casio. Det bruger han blandt andet til jagt – men også til hverdag:

»I London, hvor jeg kommer en del, ser man, at Casio-ure bliver brugt af mennesker med mange penge. De signalerer, at de kan være ligeglade med, hvad andre synes, og om uret er billigt eller dyrt, så Casio er faktisk god stil,« konstaterer Mikkel Glahn.

Mikkel Glahn siger, at han værdsætter sine billige ure lige så højt som de værdifulde, men at de dyre har været gode investeringer. Et af dem fik han til en virkelig god pris, et guld Omega, som han købte sammen med to andre ure for en halvtredser af en gammel mand på et loppemarked i Kolding for mange år siden.

»Det er et ret unikt Omega for en kender. Men det vidste jeg ikke noget om dengang. Det fandt jeg først ud af senere. Til gengæld solgte jeg selv det ene af de andre ure videre til en alt for lav pris, for det havde et helt specielt urværk, som jeg heller ikke kendte til,« fortæller Mikkel Glahn, som også har prøvet at sælge og tilbagekøbe det samme Rolex med et tab på 10.000 kr. – fordi han alligevel ikke kunne undvære uret.

Mit ur er et smykke

Et smykke, der for resten også kan vise tiden. Sådan opfatter stadig flere uret, og det er armbåndsurets redning, mener Trine Thorning, direktør i Danske Guldsmede og Urmagere.

»Jeg vil gerne mane den der i jorden med, at armbåndsuret er på vej ud, fordi alle kan se tiden på deres mobil i stedet. Det er rigtigt, at uret ikke bruges som før i tiden. Mobilen er i højere grad blevet tidviseren, men ure bruges fortsat meget som smykker – at det kan vise tiden, er egentlig ikke det vigtigste.«

Der findes ingen egentlig statistik over salget af ure herhjemme, men de tilbagemeldinger, Trine Thorning får fra blandt andet medlemmerne af brancheorganisationen, tegner et billede af, at armbåndsurene fortsat sælger pænt til begge køn, fortæller hun.

Som at sparke dæk

»Kvinder går mest op i, hvordan uret ser ud, har ofte flere ure og køber flere modeure til overkommelige priser. Mændene er mere interesseret i mærker og urets historie. Uret er stadig for de fleste mænd det eneste smykke, og det fungerer tit som icebreaker mellem mænd – det er lidt som at sparke dæk at vise uret frem.«

Trine Thorning vurderer, at interessen for eksklusive ure er i vækst:

»Det er ure som Omega og Rolex, der typisk kan fås fra 30.000-40.000 kroner og opefter. Det er ikke bare et rigmandsfænomen. Det er faktisk alle typer af kunder, der køber ure i den kategori – nogle køber som investering. Andre sparer sammen af kærlighed til et ur. Atter andre vælger at købe et af de eksklusive ure brugt.«

Direktøren drømmer selv om et Cha­nel-ur, som hun har set til 120.000 kr., men blandt de ure, hun ejer, er hun gladest for sit Festina-ur, et maskulint dameur:

»På den måde går jeg selv lidt imod trenden for kvinder, for jeg kan godt lide et lidt større og kraftigere ur.«

Det samme gælder mændene:

»Med finanskrisen har vi fået flere af de slankere herreure på markedet, men de meget maskuline ure foretrækkes stadig af mange mænd.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen