Berlingske Business

Minister vil have fart under dansk modeeksport

modeuge 2013
De vigtigste markeder for dansk modetøj er fortsat Tyskland, Sverige, Holland, Norge og Finland, og der er et uudnyttet potentiale, dels på de traditionelle markeder, dels på fjernere markeder, vurderer handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF). Foto:

Handelsminister Pia Olsen Dyhr vil fyre op under eksporten af det danske modetøj, dels til de traditionelle markeder, dels til de fremadstormende vækstøkonomier i Asien.

Den økonomiske krise, der især plager de sydeuropæiske lande, har ramt den danske modebranche. Sidste år faldt eksporten af dansk modetøj med 3,3 procent i forhold til 2011. Det var især landene i Sydeuropa samt Frankrig og Benelux-landene, der aftog mindre tøj fra danske tøjfirmaer.

De vigtigste markeder for dansk modetøj er fortsat Tyskland, Sverige, Holland, Norge og Finland, og der er et uudnyttet potentiale, dels på de traditionelle markeder, dels på fjernere markeder, vurderer handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF).

- I den danske modebranchen står vi nu med en stærk underskov af mindre gazellevirksomheder med stor vækst, etablerede brands og hvor flere endvidere udmærker sig ved bæredygtig produktion. Disse virksomheder er klar til at indtage nye markeder. Skal Danmark klare sig i det 21. århundrede, skal vi have bedre gang i eksporten hos netop denne type virksomheder, forklarer Pia Olsen Dyhr i en pressemeddelelse.

Hun ser store muligheder for eksport af dansk modetøj til de buldrende vækstøkonomier i Asien.

- Vi skal have fokus på de europæiske vækstlommer som Norge, Sydtyskland og Polen, men virksomhederne skal også i gang på de nye vækstmarkeder i Asien. Her byder megabyerne på nye markedsmuligheder. Eksempelvis har flere virksomheder godt fat i Seoul og Taipei, som begge har et kæmpe potentiale. To storbyer med flere forbrugere end hele Norden tilsammen, oplyser ministeren.

Hun understreger behovet for at bevæge sig mere ud på nye markeder, idet godt 90 procent af den globale vækst de kommende tre år ventes at ske udenfor Europa.

Den danske mode- og tekstilindustri omsætter for mere end 30 milliarder kroner årligt. Branchen beskæftiger cirka 10.000 fuldtidsansatte i Danmark, og mange af dem er netop i disse dage i København, hvor modeugen er i gang fra 30. januar til 3. februar.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen