Berlingske Business
17:05Entreprenøraktie lukker i højeste kurs nogensinde

Matas: Konkurrencen fra Normal og supermarkederne kradser

Hårdt forår holdt Matas tilbage Investorer skrotter Matas Bør
Matas' nedjustering er ikke blot en skuffelse, når det kommer til dette års resultater, men giver også anledning til at sætte spørgsmålstegn ved udsigterne på den lidt længere bane, vurderer Jyske Bank. (Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Scanpix 2013) Foto:

Matas' nedjustering er ikke blot en skuffelse, når det kommer til dette års resultater, men giver også anledning til at sætte spørgsmålstegn ved udsigterne på den lidt længere bane, vurderer Jyske Bank, der har valgt at sænke kursmålet for aktien til 100 kr. fra tidligere 120 kr., men gentager en købsanbefaling.

Usikkerheden drejer sig om, hvor meget konkurrencen fra butikskæden Normal og supermarkederne er begyndt at gnave i Matas-butikkernes indtjening på almindelige forbrugsvarer som shampoo og fugtighedscreme, herunder de stribede produkter, der sælges i eget navn.

»Der er tale om nogle afvigelser, som selvfølgelig giver anledning til at sætte spørgsmålstegn ved ikke bare kvartalet eller året, men også hvor vi er henne på den længere bane,« siger Jyske Bank-analytiker Frans Høyer og uddyber:

»Jeg forestiller mig, at der er pres på marginerne i den lave ende af segmentet, og jeg tænker, at Matas nok er nødt til at erkende, at de marginer, man tidligere hyggede sig med på massevarer, ikke kan fastholdes, fordi Normal er kommet ind, hvilket har udløst en reaktion fra supermarkederne, der gør, at produktkategorierne har et andet prisleje end før.«

Matas kom ud af første halvår, der løb fra april til september, med en negativ vækst i det underliggende salg på 1,1 pct.

Matas

For helåret venter materialistkæden nu et fald i den underliggende omsætning - det vil sige i butikker, der har været åbne i mindst et år - på mellem 0 og 2 pct. Den tidligere prognose var en vækst på 1 til 3 pct.

Samtidig ventes driftsresultatet før nedskrivninger på goodwill, EBITA, nu bare at lande mellem 440 og 470 mio. kr. Det skal sammenlignes med en tidligere prognose om et resultat på et højere niveau end sidste år, hvor Matas tjente 551 mio. kr.

Hvor meget yderligere, konkurrencen kan spise af Matas' forretning, er ifølge Frans Høyer svært at sige.

»Hvor meget faldhøjde, der er i marginerne på masseprodukterne, ved vi ikke. Men de har selv sagt, at deres stribede produkter stort set kun sælges til kampagnepriser. Så faldhøjden er det mindre, og der har allerede været pres på marginerne i et stykke tid. Men Matas har aldrig ønsket at fortælle os, hvor meget striberne udgør af omsætning og indtjening,« siger Frans Høyer.

AKTIEMARKEDETS DOM

Kursmæssigt mener han dog, at den nuværende aktiekurs på 95 kr. tager højde for nedturen.

»Ved 90-100 kr. for en aktie indregner markedet ikke en EBITA-margin på 17 pct., men nærmere en margin på 11-12 pct. Så markedet tager, som jeg oplever det, allerede højde for mere end nedjusteringen,« siger Jyske Bank-analytikeren.

De nuværende EBITA-forventninger indikerer en margin på cirka 13-14 pct.

Matas Matas

Onsdag står Matas-aktien dog til klø.

»Den skal have et hug, men man kunne selvfølgelig håbe, at det her klarer luften, og at folk konstaterer, at det her vel egentlig var noget, man til dels vidste.«

»Efter udmeldingen om direktørskiftet i august, var man vel godt klar over, at der var noget, der ikke helt hang sammen. Jeg gætter på, at aktien falder 2-3 kr.,« vurderer Frans Høyer, der har haft en købsanbefaling af Matas lige siden børsnoteringen i 2014 til 115 kr.

Matas startede regnskabsåret skidt med et fald i den såkaldte like-for-like omsætning på 2,9 pct. i første kvartal, der blev rapporteret i slutningen af august.

Ved den lejlighed erkendte finansdirektør Anders T. Skole-Sørensen over for Ritzau Finans, at ledelsen ikke stod med armene over hovedet, men årsforventningerne blev alligevel fastholdt i forventning om, at der ville blive løbet hurtigere resten af året.

USA-STOCKS/

Samtidig meddelte Matas, at Gregers Wedell-Wedellsborg var ansat som ny topchef med virkning fra den 1. november i stedet for Terje List, der havde været direktør gennem 17 år.

Hvor hårdt ramt Matas mener sig ramt af konkurrencen, må investorerne dog vente med at få klarhed over. Finansdirektør Anders T. Skole-Sørensen afviser over for Ritzau Finans at kommentere nedjusteringen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen