Berlingske Business

Matas er i dødvande: Omsætning og indtjening svigter igen

Ny Matas-direktør rydder op: Færre butikker og mere nethandel
Matas vil med et ny strategi »Et fornyet Matas« tackle de udfordringer, som kæden har. Foto:

Både omsætning og indtjening faldt i det forgange år, viser regnskab fra detailkæden, der lancerer ny vækststrategi.

Det har ikke været en dans på roser at være materialistkæde de seneste år. Og det forskudte regnskabsår 2017/2018 er ingen undtagelse.

Detailkæden har omsat for 3,4 mia. Kr. Præcis som de seneste to år. Driftsresultatet lyder på 447 mio. kr. mod 551 mio. kr  i forrige regnskabsår.

»Tallene taler deres eget tydelige sprog og bekræfter, at Matas må gå nye veje for at vende udviklingen. Vi tog derfor i det forgangne år fat på at forandre virksomheden. Vi har lukket tabsgivende aktiviteter og frigjort ressourcer til vores digitale forretning. Samtidig har vi opdateret vores strategi for at genstarte væksten og sikre et tilfredsstillende resultatniveau på lang sigt,« siger direktør i Matas, Gregers Wedell-Wedellsborg, i en pressemeddelelse.

Regnskabets resultater flugter med selskabet forventninger, som blev nedjusteret i februar.

»Matas leverede et resultat på 459 mio. kr. (EBITA før særlige poster som i 2017/18 udgjorde 13 mio. kr.), hvilket var i toppen af de justerede forventninger på 445-460 mio. kr. Bestyrelsen indstiller, at der på baggrund af årets resultater udbetales et udbytte på DKK 6,30 pr. aktie,« siger direktøren.

Fem år med dødvande

Mens lavpriskæden Normals opblomstring i Danmark har presset omsætningen i Matas’ 280 butikker, er nethandlens fremad­stormende kæmper som Boozt.com og Zalando også på jagt efter de digitale beauty­-kunder.

Sidste år tog bestyrelsen konsekvensen og fyrede mangeårig adm. direktør Terje List, fordi den syntes, det gik for langsomt med at bringe den henslumrende detailkæde ud af dødvandet. Det er derfor den bundne opgave, som den nye Matas-topchef ,Gregers Wedell-Wedellsborg, der tiltrådte i november sidste år, har fået.

Han har siden lukket Matas-kæden Styleboox for at reducere omkostninger, mens der nu bliver investeret et »stort tocifret millionbeløb« i en ny digital strategi, der for alvor skal sætte strøm til den knap 70 år gamle materialistkæde.

Artiklen fortsætter under billedet
1
Foto : Sofie Mathiassen

»Vi ser frem til at fremlægge vores opdaterede strategi, »Et fornyet Matas«. Strategiens mål er at vende de seneste års udvikling, hvor Matas har oplevet stagnerende omsætning og vigende indtjening.«

Gregers Wedell-Wedellsborg, direktør i Matas
DEL CITAT

Et fornyet Matas

En ny strategi, »Et fornyet Matas,« skal være med til at genløfte Matas. På baggrund af denne har Matas ambition om en samlet omsætning på mellem 3,7 og 3,9 mia. frem mod 2022/23, der er drevet øget nethandel, opgradering af butikskonceptet og løbenden tilpasning af butiksnetværket.

Således vil Matas have mindst 300 mio. mere oven i den omsætning på 3,4 mia., som materialistkæden præsterede i det nyeste årsregnskab.

»Vi ser frem til at fremlægge vores opdaterede strategi, »Et fornyet Matas«. Strategiens mål er at vende de seneste års udvikling, hvor Matas har oplevet stagnerende omsætning og vigende indtjening. Strategien indebærer øgede investeringer i vækst, hvilket slår igennem på vores finansielle forventninger til regnskabsåret 2018/19,« siger direktør, Gregers Wedell-Wedellsborg, i en pressemeddelelse.

Koncernen forventer et uændret niveau for den underliggende omsætning for regnskabtåret 2018/2019 med en like-for-like vækst på mellem -1 og 1 pct.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen