Berlingske Business

Massivt snyd med dankortgebyrer

Krav til nye dankort-ejere: Ingen prishop til danskerne
Foto:

En undersøgelse af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afslører snyd med dankortgebyrer blandt i kendte butikker.

Hver fjerde forretning på nettet tager ulovligt høje dankortgebyrer. Det viser en undersøgelse foretaget af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der har været på gebyrjagt i cyberspace. Det skriver Søndagsavisen.

»Vi har af egen drift undersøgt 26 netbutikker samt én på baggrund af en borgerhenvendelse, og syv af dem tog for høje gebyrer for betaling med Dankort,« siger Martin Nyvang, kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, til Søndagsavisen.

Det er ikke små og ukendte butikker, som har sjusket eller fusket med gebyret. Fona, Telmore, Kino.dk, Roomservice.dk, Downtown.dk, Just-Eat og Jyskebutik.dk er ifølge en aktindsigtssøgning navnet på de syv butikker, der har fået et påbud fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Seks af de syv butikker har nu rettet ind og slipper med påbuddet, mens Jyskebutik.dk fortsat tager for høje Dankortgebyrer. De kan nu se frem til en politianmeldelse, hvis de ikke stopper, men så let skal andre gebyrsnydere ikke regne med at kunne slippe i fremtiden.

»Jeg mener, der er behov for strammere lovgivning, så vi straffer butikkerne med bøder ved førstegangsforseelser i stedet for blot at give dem et påbud. For man har altså pligt til selv at sætte sig ind i loven, inden man begynder at udstede gebyrer. Så enkelt er det,« siger erhvervsordfører i Socialdemokraterne, Benny Engelbrecht (S).

Han er samtidig både forundret og forarget over resultatet af undersøgelsen.

»Det er ikke småbutikker, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har afsløret i gebyrsnyd, og det overrasker mig faktisk en del. Både Fona, Nordisk Film og ikke mindst TDC, der ejer Telmore, har store juridiske afdelinger. Og med mindre de ansatte der er totalt talentløse, ja så ligner det her bevidst spekulation i omgåelse af reglerne og et forsøg på at snyde kunderne,« siger Benny Engelbrecht.

I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er man ligeledes overrasket over, at det står så skidt til med at overholde gebyrreglerne for Dankort-betalinger på nettet.

»I den kommende tid vi lave en undersøgelse, der bliver 10-20 gange større end denne her. Der vil vi også samtidig kigge på andre kreditkortgebyrer end blot for Dankortet, for selvom forretningerne har lov til at vælte et større beløb over på kunderne der, alt efter hvilket kort der er tale om, må de ikke tage højere gebyrer, end de selv betaler kreditkortselskaberne,« slutter Martin Nyvang.

BNB

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen