Berlingske Business
17:07Genmab blev den store taber i dag igen

Lidl vil udnytte planlov til ny offensiv

LIDL-PROSPECTS/
A Lidl logo is seen on a store of discount supermarket chain Lidl in Paris, France, March 1, 2016. REUTESR/Philippe Wojazer Foto:

Regeringens oplæg til en ny planlov vil give mulighed for at bygge markant større butikker. Det er Lidl klar til at udnytte, hvis oplægget bliver en realitet, men de Samvirkende Købmænd advarer mod butiksdød for flere hundrede butikker.

Den tyske dagligvarekæde Lidl indtog i 2005 det danske marked. Siden har kæden ekspanderet massivt og torsdag åbnede kæden butik nummer 100 landet.

Men offensiven stopper ikke her. Op til weekenden meldte administrerende direktør i Lidl Danmark Finn Tang ud, at kæden er klar til at sætte sine finansielle muskler bag endnu en dansk offensiv. Hvis Venstre får gennemført sit oplæg til en ny planlov, åbnes der for at bygge større butikker, og så vil Lidl-kæden være klar til at gribe muligheden, lyder det.

»Tidligere har vi etableret 10-20 butikker om året, så det kan vi sagtens gøre igen,« fastslår Finn Tang.

21BUSRema-1000.jpg

Han understreger, at Lidl i Danmark både har de økonomiske og personalemæssige ressourcer, der skal til for at gennemføre så massiv en udvidelse. Helt afgørende for, hvor hurtigt Lidl kan eksekvere den ambitiøse vækstplan, bliver om politikerne som ventet får en modernisering af planloven igennem.

Udspillet vil, hvis det gennemføres, hæve det nuværende loft på 1.000 kvadratmeter til 2.000 kvadratmeter for butikker, der forsyner deres nærområder, og øge loftet fra 3.500 kvadratmeter til 5.000 kvadratmeter for butikker i bycentre og bymidter.

17BUSbyggeri-182815.jpg

En ændring af den nuværende planlov vil derfor ifølge den administrerende direktør i gøre det muligt for Lidl, men også andre dagligvarekæder, at investere i nye og større butikker, der kan skabe mere gunstige forhold for kunder og ansatte men også skabe flere arbejdspladser i Danmark, mener han.

Men den vurdering deles ikke ligefrem af de samvirkende Købmænd, der blandt andet repræsenterer kæder som Spar, Meny og Kiwi.

BM Bolig

»Planloven vil betyde, at der mange steder vil kunne etableres endnu større varehuse som Føtex, der vil ramme udvalgsvarehandlen af tøj, sko og isenkram især i de mindre byer. De store butikker har også et meget stort opland og suger derfor omsætning fra landdistrikterne ind til de største byer,« forudser John Wagner, der er administrerende direktør i De Samvirkende Købmænd.

»Problemet ved at få en butikskoncentration, som vi også kender det fra Sverige, frem for at have et fintmasket butiksnet som vi har det i Danmark, det er jo, at mennesker der bor i de små byer ikke længere har nogen dagligvareforsyning. Det fjerner også beskæftigelsen for de mennesker, der bor ude i de små samfund, huspriserne falder, og samtidigt er det en miljøbelastning i det, fordi folk vil køre længere for at handle,« mener John Wagner.

19BUSlejligheder-2-131628.jpg

Lidl har i de senere år placeret sig som udfordrer på et stærkt konkurrencepræget dagligvaremarked med mange store, tunge spillere inden for lavpris- og discount segmentet, hvor Lidl også befinder sig. Det til trods for, at Danmark grundet sin størrelse er et af de mindste markeder.

Alligevel har og er Danmark fortsat et af de markeder, kæden satser på. Det siger Lidls adm. direktør, Finn Tang. Planen er ifølge ham, at kæden skal åbne 50-60 butikker i løbet af de næste år.

Finn Tang understreger, at kæden stadig vil investere i nye butikker og moderniseringer uagtet udfaldet af planloven. Det bliver i højere grad et spørgsmål om, hvor store de nye Lidl-butikker i så fald kan bygges.

»Det forholder sig ikke sådan, at vi ikke vil åbne butikker, hvis planloven ikke bliver moderniseret. Ved en modernisering af planloven får vi bare lettere ved at etablere flere og større butikker,« siger han.

I øjeblikket er forhandlingerne om den nye planlov sat på standby. Fra flere af de partier der er involveret i forhandlingen lyder meldingen, at regeringen ikke har inviteret til forhandlinger siden før påske.

En forklaring kan være, forlyder det fra kilder tæt på forhandlingerne, at den nye miljø- og fødevarerminster Esben Lunde Larsen (V) skal sættes ind i sit resortområde, før planlovsforhandlignerne kan fortsætte.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen