Berlingske Business
17:46Tak for i dag

Lidl tavs om årsag til fyring af direktør

lidl
Tysk Lidl er kendt for at være en lidt lukket virksomhed, der helst ikke taler for højt om egne fortræffeligheder. Foto:

Lidl er fåmælte om årsagen bag den uventede fyring af Finn Tang, men detailgiganten afviser, at det skulle være et problem, at den tidligere direktør har talt åbent om lavpriskædens indtjening.

Noget overraskende kunne Lidl onsdag meddele, at man skifter ud på direktørposten, hvor den hidtidige chef, Finn Tang, er blevet afskediget for i stedet at blive erstattet af tyske Dirk Fust.

Beslutningen kom godt en uge efter, at Finn Tang havde beværtet journalister til et større arrangement, hvor supermarkedskæden meldte sig parat til at gå i offensiven med flere butiksåbninger, efter man i torsdags krydsede en milepæl med åbningen af butik nummer 100.

I pressemeddelelsen uddyber Lidl ikke, hvorfor Finn Tang er blevet afskediget, men der har været spekuleret i, at den tyske discountkæde ikke har set med milde øjne på, at Finn Tang under sidste uges møde afslørede, hvor meget kæden tjente i Danmark sidste år, hvilket man normalt ikke har haft tradition for at udbrede sig om.

Finn Tang

De spekulationer ønsker Lidl dog at mane til jorden, fastslår Rikke Brandes, detailkædens danske kommunikationschef.

»Jeg vil godt mane rygterne til jorden. Finn Tangs afskedigelse skyldes ikke, at han har talt over sig, og vores nye adm. direktør kommer til at fortsætte i samme spor med hensyn til åbenhed og transperans,« lyder det fra Rikke Brandes, der tilføjer:

»Vi vil blive ved med at være åbne om de tal, vi kan.«

Coop

Hvad skyldes fyringen så? For en god uge siden slog I jo stort brød op, hvor I med Finn Tang i spidsen talte om storstilede vækstplaner?

»Som du også kan læse i pressemeddelelsen, så kommer vi til at fortsætte de vækstplaner, Finn Tang stod bag. Afskedigelsen bygger på en gensidig aftale, hvor det er blevet vurderet, at det er bedst, hvis det er en anden, som står for at føre dem ud i livet.«

Men hvordan kan det være, at I holder et stort pressemøde, hvor Finn Tang præsenterer disse planer, og hvor det er ham, der har vægten på sine skuldre – og så lige bagefter bliver tæppet hevet væk under ham?

»Det kan jeg simpelthen ikke svare på,« lyder det kortfattet fra Rikke Brandes.

LIDL-PROSPECTS/

Heller ikke hovedpersonen selv ønsker at fortælle, hvad der er årsagen til hans uventede og pludselig exit, men fastslår, at han har været glad for sin tid i spidsen for den hurtigvoksende discountkæde.

»Der har været succes og en god udvikling i kæden i de år, jeg har stået i spidsen. Jeg har været glad for min tid i Lidl og har nydt hver sekund,« lød det fra Finn Tang, da Berlingske Business traf ham over telefonen tidligere torsdag.

Lidls nye direktør, Dirk Fust, der kommer fra en stilling som salgsdirektør i Tyskland, hvor Lidl har mere end 3.000 butikker, tiltræder sin stilling 2. maj.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen