Berlingske Business

Lidl tager buræg af hylderne

BRITAIN-RETAIL/
Foto:

Dagligvarekæden Lidl vil ikke længere sælge buræg i Danmark. Buræg i andre produkter vil samtidig blive udfaset.

Æg fra høns, der lever i bure lavet af trådnet uden sollys, skal ikke længere kunne købes i discountkæden Lidl.

Lidl stopper salget af buræg i alle kædens 98 butikker i Danmark, og samtidig udfases salget af andre produkter med buræg - de såkaldte »skjulte« buræg.

De skjulte buræg findes i dag i omkring 35 procent af Lidls egne produkter, der indeholder æg. Målet er, at Lidl bliver 100 procent fri for buræg.

»Som virksomhed har vi et ansvar for, at de produkter vi sælger, bliver produceret under ordentlige forhold. Vi ved, at flere og flere danskere fravælger buræggene, og vi har derfor vurderet, at tiden er inde til, at vi fjerner buræg fra hylderne i Lidl. Samtidig har vi igennem længere tid arbejdet målrettet på at udfase buræg i vores øvrige produkter, så her er vi også godt på vej,« siger Lidls administrerende direktør, Finn Tang, i en pressemeddelelse.

Pix-rema

Tal fra Dyrenes Beskyttelse viser, at 86 procent af danskerne mener, at detailhandel og fødevareproducenter har et ansvar for, at dyrevelfærden har været i orden i de fødevarer, de sælger.

Og Dyrenes Beskyttelse bakker ikke overraskende op om Lidls beslutning.

»Det er stærkt gået af Lidl. Burhøns har en rigtig dårlig dyrevelfærd. De forhold de lever under strider på alle måder mod deres natur. At Lidl nu tager ansvar og medvirker til at hæve dyrevelfærden, kan vi kun bifalde. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at forbrugerne vil gøre det samme,« siger Britta Riis, direktør hos Dyrenes Beskyttelse.

MCDONALDS/

Tidligere har Kvickly også valgt at stoppe salg af buræg.

Lidl åbnede sin første danske butik i 2005 og har i dag 98 dagligvarebutikker med flere end 2.250 medarbejdere i Danmark.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen