Berlingske Business

Legos jobfest foregår uden for Danmark

Årsregnskab fra Lego Lego pressemøde. Fremlæggelse af regnska
Overskrift
Jørgen Vig Knudstorp, adm. direktør i Lego fremlægger legetøjskoncernens årsregnskab på et pressemøde i Billund onsdag d. 25 februar 2015. Lego pressemøde. Fremlæggelse af regnskab ved Jørgen Vig Knudstorp Foto:
 

Legetøjskoncernen skaber massevis af nye job. Bare ikke i sit hjemland, hvor der er fyringer på dagsordenen.

Succesen hos Lego fører en regulær jobfest med sig. Men det er en jobfest, som kun finder sted uden for Danmarks grænser i disse år.

Det står klart, efter at Berlingske har spurgt Legos ledelse, hvor i verden man har skabt de næsten 1.000 fuldtidsjob, som Lego øgede sin arbejdsstyrke med i 2014, da medarbejderstaben voksede til 12.582 fra 11.755.

Der er ingen oplysninger om dette i Legos pressemeddelelse eller årsregnskab, men fra Legos ledelse lød det onsdag, at Danmark ikke har fået nogen glæde af de nye arbejdspladser. Tværtimod har man i Danmark nul eller måske endda »lidt færre« ansatte i 2014, end man havde i 2013. Det oplyser Charlotte Simonsen, kommunikationsdirektør i Lego, til Berlingske.

01BUSlego1.jpg

Væksten i danske arbejdspladser blev reelt fravalg allerede for et par år siden, da ledelsen besluttede at lukke en større pakke- og bearbejdningsfabrik i Billund – for i stedet at flytte den til Østeuropa. Cirka 250 danske job er forsvundet på den baggrund i 2014. Trods forsøg på det modsatte er det ikke lykkedes Lego at finde nye job til alle de fyrede pakkeriansatte. Dog har man været i stand til at øge antallet af funktionæransatte i Danmark en smule, hvilket gør, at virksomheden samlet set går næsten i nul, når det gælder jobskabelse i Danmark.

AWARDS-OSCARS/

2015 ser dog ikke ud til at blive meget bedre, hvad angår danske arbejdspladser, da der i første halvår vil forsvinde yderligere cirka 130 stillinger til Østeuropa, når den sidste rest af pakkeriet rykker udenlands.

Mens der i Danmark ikke er meget at juble over på jobfronten, er situationen en helt anden på andre af Legos vigtige destinationer. Den største fremgang i antallet af arbejdspladser er på fabrikkerne, især i Ungarn, hvor flere end 300 nye stillinger er skabt i forbindelse med, at produktionen er flyttet over i en helt ny fabrik. Desuden er der stor vækst i medarbejderantallet på fabrikkerne i Mexico og Tjekkiet, og selv om en spritny fabrik i Kina endnu ikke er kommet op at køre, er der allerede nu blevet ansat en del Lego-folk.

Tilmed er der vækst i antallet af ansatte på de nye »globale kontorer«, som Lego er i færd med at bygge op i England, USA, Singapore og Kina.

Eksempelvis kan Legos ledelse berette om 200 flere job i USA end i 2013, ligesom der er kommet 70 flere stillinger på kontorer i Storbritannien, mens 50 nye ansigter har fundet sig til rette på Legos kontor i Singapore i 2014.

Lego pressemøde. Fremlæggelse af regnskab ved Jørgen Vig Knud

Fællestillidskvinde hos Lego, Berit Flindt Pedersen, ærgrer sig over, at Danmark ikke har fået mere del i Legos jobfest.

»Jeg ville ønske, at man havde gjort endnu mere for at få folk omplaceret, da man valgte at lukke ned for pakning og bearbejdning i Billund,« siger hun.

Der er fortsat en række vitale funktioner hos Lego i Billund. Foruden et plaststøberi, hvor legoklodserne produceres, er der hovedkontoret på Aastvej, som blandt andet er befolket med designere, ingeniører og regnskabsfolk.

LIFESTYLE-BRITAIN-DENMARK-CHILDREN-BUSINESS-LEGO

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen