Berlingske Business

Lego-kronprins politianmeldt for industrispionage

Thomas Kirk Kristiansen
Legoarvingen Thomas Kirk Kristiansen, hans private investeringsselskab Great Northern A/S og Kirkbi Invest er under anklage for at have brugt fortrolige oplysninger til at kopiere et konkurrerende bud på et kæmpe højhus-projekt. Foto:

Lego-arving Thomas Kirk Kristiansen og hans families investeringsselskab bliver beskyldt for at have misbrugt fortrolige oplysninger til at byde ind på et kæmpe byggeprojekt. Politiet har ikke afvist anmeldelsen, skriver Børsen.

Lego-kronprins Thomas Kirk Kristiansen og hans families selskab Kirkbi Invest er havnet midt i en sag om potentielt tyveri og misbrug af erhvervshemmeligheder.

Politianmeldelsen kommer fra folkene bag planerne om at opføre Nordens største højhus med tilhørende forlystelsespark i Nordhavn i København. De mener nemlig, at Thomas Kirk Kristiansen og hans selskab Great Northern A/S har misbrugt fortrolig viden om deres projekt, som ventes at koste 6,5 milliarder kroner, til selv at byde ind over for Københavns Kommune med en konkurrerende, men kopieret forretningsmodel til projektet.

Det skriver Børsen.

Mobiltelefoner giver danskerne digitalt hukommelsestab

Kirkbi familiens investeringsselskab afviser, at der skulle være sket noget ulovligt i sagen:

»Kirkbi anser politianmeldelsen for fuldstændig grundløs« lyder meldingen fra kommunikationschefen i Kirkby Invest, Ulla Landhus, som udtaler sig på vegne af både Kikrbi Invest, Thomas Kirk Kristiansen og hans private selskab Great Northern A/S til Børsen.

Men administerende direktør i selskabet bag det såkaldte H. C. Andersen Adventure Tower & Park-projekt, Kurt Immanuel Pedersen, mener at være i besiddelse af en rækker »væsentlige indicier«, som peger på, at Kirkbi og Thomas Kirk Kristiansens eget investeringsselskab har misbrugt fortrolig viden fra en tidligere nøglemedarbejder i projektet.

Sydøstjyllands Politi bekræfter over for Børsen, at sagen ikke er blevet afvist af politiet, som er i gang med at tage de første skridt og kigge på, hvad anklagerne lyder på, og hvad de skal have afklaret.

lego

Sagen er opstået, fordi  Kurt Immanuel Pedersen siden 2015 løbende har drøftet H. C. Andersen Adventure Tower & Park-projektet med Kirkbi Invest. Parterne underskrev dengang en fortrolighedsaftale og mødtes sidst i starten af 2017. Men siden har Kirkbi Invest ansat en tidligere nøglemedarbejder fra projektet, og Lego-kronprinsens private selskab Great Northern A/S gik selv i dialog med Københavns Kommune om et lignende projekt i samme område af Nordhavn, hvor de benyttede sig af de fortrolige oplysninger, lyder anklagen.

Imidlertid afviser Kirkbi, at fortrolighedsaftalen skulle være brudt. Ifølge selskabet er det slet ikke Thomas Kirk Kristiansens selskab Great Northern, der står bag konceptet om det konkurrerende højhus-projekt i Nordhavn i København. Det er nemlig selskabets daværende direktør og nuværende bestyrelsesformand Jesper Schmitz, der arbejder på det privat, lyder Kirkbis melding til Børsen.

Mobiltelefoner giver danskerne digitalt hukommelsestab

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen