Berlingske Business

Legetøjsgigant presset til masselukninger i USA

BRITAIN TOYS R US SALE
Det går ikke godt for den amerikanske legetøjsgigant, der efter konkursbeskyttelsen spænder livremmen ind og snart har skåret halvdelen af forretningerne i USA fra. EPA/ANDY RAIN Foto:

Den amerikanske legetøjsgigant Toys'R'Us lukker yderligere 200 butikker. Det kommer som anden runde efter 180 butikker i januar og en ansøgning om konkursbeskyttelse i fjor.

Den amerikanske del af Toys'R'Us havde ikke den bedste jul. Højtiden burde stå for 40 procent af virksomhedens årlige omsætning, hvilket var specielt tiltrængt efter, at legetøjsgiganten måtte søge om konkursbeskyttelse i slutningen af september – årsagen var massiv gæld, og frygten for tomme hylder til julekunderne, skrev Bloomberg.

Siden konkursbeskyttelsen, der er en betalingsstandsning og giver selskabet en mulighed for omstrukturering, er blødningen dog ikke stoppet. I januar varslede Toys"R"Us lukningen af 180 ud af omkring 800 butikker, og i går kom det frem at yderligere 200 vil dreje nøglen om. Tilbage står 4500 fra første lukningsrunde og et ukendt antal fra anden, som bliver berørt af masselukningerne.

De danske butikker er dog upåvirkede. Siden 1996 har Toys'R'Us været drevet af danske TOP-TOY, der også ejer BR.

»Toys’R’Us i Norden er ikke påvirket af butikslukninger i USA, da kæden af legetøjsbutikker i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island er drevet gennem en licensaftale med Toys"R"Us i USA,« skrev den danske legetøjsvirksomhed i en pressemeddelse ovenpå første bølge i begyndelsen af året.

hellerup

Legen er ved at være forbi

En del af grunden til Toys"R"Us´'  tilbagegang findes i et amerikansk legetøjsmarked med konkurrenter i varehuskæder som Walmart og Target. Tidligere slog Toys"R"Us sig op på bredde og udvalg, men glansen er falmet i takt med, at stadig flere forbrugere vender sig mod nettet.

Tilbage står et legetøjsimperium, som, ud over indtægter, mangler støtten fra leverandører og industrien.

Det kom blandt andet til udtryk på Toy Fair, en legetøjskongres i New York, i denne uge.

»Jeg tror, at mange af os i branchen er nødt til at forstå og tage en beslutning om, hvorvidt vi kan fortsætte med at hægte os på Toys"R"Us eller skal tage et skridt tilbage,« sagde det fra Jay Foreman, topchef for Basic Fun Inc., der blandt andet står bag retro Fisher-Price-legetøj, til Wall Street Journal.

Konverteringsklemme

Intet til lagerholdet, men penge til chefgangen

Ifølge det amerikanske Wall Street Journal var bestyrere blevet bedt om at sige til timelønnede at »der ikke vil være nogen fratrædelsesgodtgørelse i butikslukningsprocessen.

Samtidig søgte virksomheden om lov til at udbetale millioner i økonomisk incitament til topcheferne. Den tilgang var dog ikke godt modtaget af den amerikanske konkursadministration, men udlovningerne blev accepteret af domstolene.

Efter ansøgningen om konkursbeskyttelse, har Toys"R"Us fortalt at de fokuserer på at genopfinde forretningen.

»Beslutninger om vores fremtidige butiksaftryk på markedet og organisationsstruktur vil være baseret på behovet i den nye forretningsmodel, og det vil være for tidligt for mig at kommentere på det,« lød det fra Amy von Walter, talskvinde for det amerikanske Toys"R"Us i onsdags ifølge Wall Street Journal.

FILM-COMICCON/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen