Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Lauritz.com anklaget for svindel med luksussenge

09BUSPix-Hastens1.jpg
Hästens værner om sit blåternede vartegn og har indledt retssager mod såvel moderkoncernen Lauritz.com som den jyske franchisetager i form af Lauritz.com Aarhus. Her sengebutikken i Københavns indre by. Foto: Thomas Lekfeldt

Ejere og topledelse i jyske afdelinger af Lauritz.com har bestilt og købt varemærkeforfalskede luksussenge i Kina for at sælge dem gennem en stråmand på Lauritz.com.

En dobbeltseng klædt i blå og hvide tern forbinder mange med et dyrt luksusprodukt af mærket Hästens. Men i fjor kunne brugere af Nordens største auktionsside finde senge med netop det udseende på Lauritz.com, vurderet til 20.000 kroner – importeret fra Kina.

Berlingske Business er i besiddelse af retsdokumenter, e-mails, skærmdumps og fakturaer, der dokumenterer, at de varemærke­forfalskede senge er bestilt, importeret og solgt på initiativ fra ejere og topledelse i auktionshuset Lauritz.com i Aarhus og Aalborg.

Hästens har indledt retssager mod såvel moderkoncernen Lauritz.com A/S som den jyske franchisetager i form af Lauritz.com Aarhus A/S (Jyske Auktioner) og involverede personer i form af Torben Pedersen, medejer af og indtil for nylig bestyrelsesmedlem i Lauritz.com Aarhus A/S og Michael Mølgaard, daværende administrerende direktør, bestyrelsesmedlem og medejer i Lauritz.com Aalborg.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lauritz.coms administrerende direktør, Mette Rode Sundstrøm, men konceptchef Mette Jessen skriver i en mail, at ledelsen tager »skarpt afstand« fra det, de nu tidligere franchisetagere i Aarhus og Aalborg har begået.

»Deres ageren falder uden for vores forretningmodel og udgør et alvorligt brud på vores auktionskoncept,« skriver Mette Jessen.

På baggrund af det samlede sagsforløb har Lauritz.com opsagt partneraftalen med Lauritz.com Aarhus og Aalborg. Filialerne drives i dag af Lauritz.coms hovedkontor.

09BUSPix-Bakspejl-Lauritz-l.jpg

Sagen tog sin begyndelse i sommeren 2014, hvor brugere af Lauritz.com kunne byde på og købe senge, som med blåt og hvidternet betræk til forveksling lignede senge fra den svenske virksomhed Hästens. Originale Hästens-senge af den pågældende type koster mere end 100.000 kroner.

Men sengene på Lauritz.com var ikke fra Hästens, og efter henvendelse fra den svenske virksomhed blev salget stoppet. Det fremgår af retsdokumenter, at de senge, der endnu ikke var solgt, blev beslaglagt af fogedretten, og Lauritz.com anerkendte at have medvirket til at krænke Hästens varemærkerettigheder. Parterne indgik forlig, og Lauritz.com oplyste desuden, at sælger af sengene var Anne Michel og AMI Invest, som blandt andet har drevet virksomhed ved at sælge smykker på Lauritz.com.

I februar 2015 tog sagen imidlertid en overraskende drejning. Det viste sig, at sengene var bestilt i Kina på initiativ af Lauritz.com Aarhus selv. Torben Pedersen havde på en messe i Kina i foråret 2014 mødt den kinesiske producent af senge, Foshan City Suilong Furniture Company, og kontaktede derfra Anne Michel med et tilbud med priser, billeder og betalingsbetingelser for køb af senge, som hun kunne sælge på Lauritz.com.

Det ville Anne Michel gerne. På en proforma faktura, som Berlingske Business er i besiddelse af, fremgår det, at der var tale om 70 senge med madras og puder til en samlet stykpris på 280 dollar, svarende til godt 1.500 kroner med den daværende dollarkurs. Anne Michel betalte således 20.000 dollar for sengene og betalte desuden for fragten fra Kina til Danmark.

Sengene blev sendt direkte til Lauritz.coms lagre i Jylland, og Lauritz.com sørgede for at udforme salgstekst og fastsætte vurderingsprisen. Anne Michel så aldrig sengene, hun havde købt af den kinesiske producent, og hun undrede sig hverken over vurderingen på 20.000 kroner eller sengenes udseende, da hun så annoncen på Lauritz.com.

»Jeg har været i god tro hele tiden. Jeg har selvfølgelig ikke på noget tidspunkt troet, at de her senge ville komme i konflikt med Hästens,« siger Anne Michel og fortsætter:

»Det har selvfølgelig været naivt af mig at stole på det. Men man regner ligesom med, det er professionelle mennesker, man har med at gøre.«

Egmont

Anne Michel nåede at sælge omkring 15 senge, inden Hästens dukkede op på hendes adresse. I dag står hun med et personligt sagsanlæg, hun har lukket sin virksomhed og arbejder som lønmodtager i byggebranchen – et job hun hele tiden har haft ved siden af sin virksomhed. Anne Michel lægger ikke skjul på, at hun føler sig både snydt og svigtet af Lauritz.com.

»Jeg ser dem som aldeles uprofessionelle i forhold til den måde, de har håndteret det på. Jeg havde tillid til, at de havde styr på tingene, men det havde de så åbenbart ikke,« siger Anne Michel, som mener, at Lauritz.com burde have samlet alle parter, da de indgik forlig med Hästens i stedet for blot at »redde deres egen røv«.

Ifølge Michael Dam Holm, som er regionschef for Skandinavien, er kopisager noget, der bliver taget ganske alvorligt hos Hästens.

»Blåternede senge er vores vartegn. Det er noget, folk genkender som værende – forhåbentligt – noget godt. Så derfor har det en stor brandværdi for Hästens. Det er vigtigt, at man beskytter det varemærke,« siger han.

Hästens har ikke forholdt sig til, om sagen vil føre til politianmeldelse.

Det er langtfra den første prekære sag for Lauritz.com. I maj afslørede DRs forbrugerprogram »Kontakt«, at der er blevet solgt flere hundrede flasker uægte Barolo-vin på Lauritz.com, ligesom der har været flere sager, hvor vurderingerne har ligget for højt i forhold til varens kvalitet. For eksempel har 39 auktionskunder betalt op til 3.100 kroner for et falskt Rêves-ur, som højst er 100 kroner værd. Urene var af Lauritz.com vurderet til 7.400 kroner, og kunderne fik efterfølgende deres penge tilbage.

Berlingske Business forsøgte i går forgæves at komme i kontakt med Torben Pedersen og Michael Mølgaard.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen