Berlingske Business

Landsret frikender Bilka for danseuheld under julefrokost

Bilka
Arkivfoto: Bilka i Fields København. Mathias Løvgreen Bojesen / Ritzau Scanpix. Foto:

Under en julefrokost faldt en dansende kvinde og kom til skade. Men Bilka skal ikke betale erstatning.

I 2011 skulle personaleforeningen i Bilka i Herning holde årets julefrokost, og foreningen havde fået lov til at holde den i varehusets indgangsparti for at holde omkostningerne nede.

Der var opstillet borde til spisning i den ene side, den frie bar på modsatte side og i midten var der dansegulv til de godt 200 deltagere i julefrokosten.

En times tid efter midnat bevægede en cirka 20-årig kvinde sig ud på dansegulvet sammen med en kvindelig kollega. På et tidspunkt gled hun og faldt bagover, så hun slog sin venstre albue.

Arbejdsskadestyrelsen vurderede i januar 2013, at der var tale om en arbejdsulykke og tildelte kvinden en godtgørelse for varige mén på fem procent.

Det fik kvindens fagforening, FOA, til på vegne af den unge kvinde at rejse en erstatningssag mod Dansk Supermarked A/S, som blandt andet ejer Bilka.

FOA-advokaten vurderede, at Dansk Supermarked var ansvarlig for, at dansegulvet blev glat, når festdeltagerne sjattede med de våde varer fra baren.

Både Retten i Herning og Vestre Landsret kom dog til en andet resultat.

Ud fra vidnernes forklaring var der stor usikkerhed om forløbet af julefrokosten - også om dansegulvet var vådt eller ej. Desuden var der i løbet af festen blevet gjort rent med en gulvvaskemaskine.

Det var derfor ikke bevist, at faldet skyldtes manglende renholdning, uanset at der ved efterfølgende julefrokoster blev lagt tæppe på dansegulvet.

Uheldet må anses for at være en hændelig begivenhed, som Dansk Supermarked ikke kan gøres erstatningsansvarlig for, slår Vestre Landsret fast.

I stedet for en erstatning på 534.000 kroner til den unge kvinde må FOA dykke lidt i fagforeningskassen for at betale dækning af sagsomkostninger på 80.000 kroner.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen