Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Landets netbutikker kan blive ramt af mulig momsbombe

Post Danmark pakkeomdeling
Post Danmark står til årligt at miste et trecifret millionbeløb som følge af de nye momsregler for pakkeomdeling, der træder i kraft næste år. På tur med postbud Jens Byskov, der kører en rute omkring Tjæreby ved Roskilde. Normalt er der cirka 40 pakker, der skal omdeles om dagen, men i sommerperioden er det kun det halve. Foto:

De danske netbutikker - og i sidste ende forbrugerne – kommer til at betale gildet, hvis Skat fra næste år sløjfer muligheden for at sende momsfri pakker via Post Danmark. Sådan lyder meldingen de danske nethandleres brancheorganisation, FDIH. Dansk Erhverv nedtoner problemet.

Hvis du er en af de tusindvis af danskere, der jævnligt køber tøj, sko og elektronik over nettet, kan du godt forberede dig på, at dine indkøb snart bliver en lille smule dyrere.

Som Berlingske Business kunne fortælle tirsdag, betyder ny regelændring fra Skat nemlig, at netbutikkerne fremadrettet vil få svært ved at sende pakker momsfrit til kunderne rundt omkring i det danske land. Hidtil har de danske netbutikker ellers kunnet undgå at betale moms for pakker, der bliver sendt via Post Danmark, men med Skats kommende justering af momslovgivningen bliver den løsning reelt umuliggjort.

Og det vil ramme både netbutikker og forbrugere hårdt, lyder det fra de danske e-handleres brancheorganisation, FDIH.

»Det kommer kort sagt til at blive dyrere at være netbutik i Danmark med de nye regler, der i praksis gør det umuligt at benytte sig af den momsfri fragt med Post Danmark. Det er der ikke tvivl om,« siger Henrik Theil, der er kommunikationsdirektør i FDIH.

Som repræsentant for knap tusind af landets netbutikker er han godt og grundigt træt af regelændringen, der står til at træde i kraft næste år.

»Det kan godt være, at det kun kommer til at koste to kroner ekstra per sendte pakke, men hvis du sender flere hundrede eller tusind af pakker om dagen, så er det altså noget, der kan mærkes på bundlinjen hos den enkelte netbutik,« forklarer Henrik Theil, der regner med, at regningen i sidste ende vil blive sendt videre til forbrugerne.

12BUSPix-Postmand-Per-h-j-1.jpg

»Det får konsekvenser for os«

Post Danmark er som den eneste postvirksomhed i landet momsfritaget. Det skyldes, at virksomheden, der i dag hører under PostNord-koncernen, har en forpligtelse til bl.a. at levere breve og pakker til alle hjørner af det danske kongerige - også selvom det ikke nødvendigvis er lønsomt for Post Danmark selv.

Grundet momsfritagelsen har Post Danmark hidtil haft en vis konkurrencefordel overfor de private konkurrenter på markedet, fordi det har været muligt at tilbyde netbutikkerne momsfri fragt. Det bliver der dog indirekte sat en stopper for med de nye regler fra Skat.

»De netbutikker, der hovedsageligt lever af at sælge og sende store pakker som fjernsyn og hårde hvidevarer vil ikke blive ramt af det her, da de store forsendelser som udgangspunkt ikke hører ind under Post Danmarks befordringspligt. Derimod vil det gå ud over eksempelvis tøjbutikker og boghandlere, fordi de sender mange små pakker og breve, der i dag er momsfritaget,« siger Henrik Theil.

Og den pointe bliver bakket op af Trine Rønsbøl. Hun er landechef for mode- og tøjbutikken Ellos.dk, der en af landets mest populære webshops med 19.000 daglige forsendelser.

»Vi er kæmpe kunde hos PostNord, så det vil helt klart få nogle økonomiske konsekvenser for os, men jeg har dog ikke tal på, hvad ændringerne konkret vil betyde. Vores fordel er, at vi også er rigtig store i Norge, Sverige og Finland. Derfor er vi i gang med forhandlinger med PostNord, så vores kunder forhåbentlig ikke bliver mærket af det her. Men det er klart, at det er et problem,” lyder det fra Trine Rønsbøl.

12BUSPIX-PETER-KJ-R-JENSEN-.jpg

Ingen grund til bekymringer

Hos Dansk Erhverv, der har været en af fortalerne for den nye regelændring hos Skat, er der forståelse for netbutikkernes frustration. Ifølge markedschef Jakob Tietge vil de nye momsregler dog ikke betyde dyrere fragt for netbutikkerne. Tværtimod.

»Vi er med på, at de netbutikker, der hidtil har brugt post Danmark, skal omstille sig, og det kan selvfølgelig være irriterende på den korte bane. Men på den lidt længere bane, vil alle nethandelsvirksomheder have god gavn af, at der er stærk konkurrence blandt landets distributører. Det synes jeg, brancheforeningen skal hæfte sig ved,« siger Jakob Tietge.

»Man skal også huske, at der er allerede er en lang række e-handelsvirksomheder, som bruger andre distributører end Post Danmark. Så jeg har svært ved at se, at det er noget, der vil medføre et stort problem for e-handelsvirksomhederne. Tværtimod vil regelændringen betyde stærkere konkurrence mellem de danske postvirksomheder, og det vil også komme netbutikkerne til gavn.«

For de e-handelsvirksomheder, der i dag bruger Post Danmark, vil man nu have et halvt år til at omstille sig til de nye regler, der træder i kraft den 1. januar 2017.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen