Berlingske Business

Kvadrat bryder traditioner i Kina

2911kvadrat
Tekstilvirksomheden Kvadrat ekspanderer i Kina som en flok mongolske krigere uden at gå på kompromis med noget som helst, og ordrerne til ekstremt høje priser strømmer ind. Foto:

Tekstilvirksomheden Kvadrat ekspanderer i Kina som en flok mongolske krigere uden at gå på kompromis med noget som helst, og ordrerne til ekstremt høje priser strømmer ind.

Her er en vinderstrategi for en vestlig virksomhed i Kina. Tekstilvirksomheden Kvadrat bryder alle traditioner og sælger produkter, der er mange gange dyrere end de billigste produkter fra konkurrenterne, og virksomheden optræder mere selvbevidst end nogen anden. Det kræver til gengæld et solidt forarbejde og en ekstremt stærk styring af hele processen. Resultatet? Overskud fra år ét og meget kraftig vækst.

Direktøren for Kvadrat i Asien med bopæl i Shanghai, Jørgen Lund Hansen, ligner en jægersoldat, og han optræder som en jægersoldat over for virksomheder, der vil snyde ham. Han er et eksempel på, at det kan betale sig at være kompromisløs i Kina.

kvadrat

Alle taler om at tilpasse sig både økonomisk og kulturelt. Det gør Kvadrat og Jørgen Hansen også på mange områder, men ikke på alle. Kvadrat sælger det bedste produkt til skyhøje priser og giver ikke rabat. Virksomheden finder sig ikke i hverken korruption eller kopiproduktion, og den model er ikke hverdagskost i Kina.

Når der er problemer med en kunde eller en konkurrent, der vil kopiere et konkret produkt, kan vedkommende høre denne bemærkning fra Jørgen Lund Hansen: »Gør det ikke. Du har mødt din overmand«. Enhver virksomhedsrådgiver og kulturforsker vil sige: Det er forrykt at behandle en kineser på den måde, uanset hvor barsk kineseren er. Men det lykkes for Jørgen Hansen, fordi han tør påtage sig ansvaret for en konfrontation, så kineseren ikke taber ansigt.

Kendt som et dyrt kvalitetsprodukt

Kvadrat med hjemsted i Ebeltoft tog fat på Kina i 2010 med to ansatte. Nu er der 18, og der har været en fordobling af salget hvert år.

Kvadrat har ellers sit største marked i Europa og er storleverandør til møbelfabrikker, virksomheder og offentlige institutioner såsom Operaen i København, Operaen i Guangzhou, Museum of Modern Art i New York, Nationalmuseet i Beijing, Guggenheim Museum i Bilbao og Rigsdagen i Berlin. Kvadrat beklæder stole og vægge.

Kvadrat har en omsætning på 700 mio. kr., og omsætningen er blevet femdoblet, siden Anders Byriel blev direktør i 1998. Han er anden generation i den familieejede virksomhed. Der har været en vækst i omsætningen på 64 pct. de seneste fire år, og indtjeningen er høj – EBIT har været på mellem fem og ti procent i nogle år. Målet er at få en omsætning på 750 mio. kr. i 2015. Kvadrat vil være en af de fem største tekstilvirksomheder på sit område i Europa.

Som altid bruger Kvadrat mange kræfter på kontakten med arkitekterne, der skal tage stilling til valg af stoffer og farver i indendørsdesignet, men i Kina går Kvadrat mere massivt frem.

»Vi laver »Den store mur« omkring de projekter, som vi gerne vil ind i. Vi styrer processen, og vi går ikke på kompromis,« siger Jørgen Hansen.

pix-bangladesh

Den gruppe, der tager sig af en leverance, skal sikre sig viden om alle forhold og tage alle i ed, så der er enighed om hver eneste detalje, der vedrører Kvadrat.

Forarbejdet gælder også prisen. Kvadrat giver ikke rabat, og det er virkelig et brud på traditionen i Kina. Tværtimod sættes prisen meget højt. Kvadrat vil signalere, at produkterne hører til i topklassen, at Kvadrat leverer til topklassen, og at produktet skal passe til den topperformance, der skal leveres i den pågældende bygning.

»Derved skaber jeg et brand. Vi er blevet kendt på også at levere et dyrt produkt. Det virker måske arrogant, men kunderne tænker: »De må kunne noget, siden de tager en høj pris. Og det lykkes,« siger Jørgen Hansen.

Han har mange års erfaring fra Storbritannien, Frankrig og Tyskland i Kvadrat. Han mener, at mange udenlandske virksomheder begår en fejl ved at acceptere en langsom opstart i Kina og underskud i de første år.

»Jeg havde som mål, at jeg ville tjene penge straks, og jeg vil have betaling up-front,« siger han.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen