Berlingske Business

Kulørte investorer skyder penge i Stylepit

heidi sommer
Blandt de nye investorer i Stylepit er finansmanden Ole Abildgaard og hans samlever Heidi Sommer (BILLEDET), som satser fem millioner kroner. Ole Abildgaard er tidligere prominent medlem af Milliardærklubben, og Heidi Sommer er kendt under navnet kosmetikdronningen og har skabt sig en formue på en kæde af kosmetikskoler. Foto:

Kulørte erhvervsfolk sender penge efter netmodebutikken Stylepit. Blandt de nye aktionærer er blandt andet finansmanden Ole Abildgaard og "kosmetikdronningen" Heidi Sommer.

De formår at tiltrække opmærksomhed i det mindre børsnoterede selskab Stylepit, som sælger modetøj på nettet.

Tunge erhvervsnavne som Christian Stadil, ejer af Hummel, finansmanden Morten Windfeldt, Niels Mikkelsen, tidligere topchef for IC Companys og Klaus Nyengaard, tidligere direktør for Just Eat, har alle været omkring bestyrelsen, og Bestseller-ejer og ivrig investor Anders Holch Povlsen ejer omkring 25 procent af selskabet.

Marc

Mens Anders Holch Povlsen har sat en stopper for pengestrømmen til Stylepit med den begrundelse, at han har gjort, hvad han kunne for at hjælpe Stylepit på rette vej, har andre investorer nu meldt sig på banen med kapital og håb om, at problemerne hører fortiden til.

Blandt de nye investorer i Stylepit er finansmanden Ole Abildgaard og hans samlever Heidi Sommer, som i alt satser syv millioner kroner. Ole Abildgaard er tidligere prominent medlem af Milliardærklubben, og Heidi Sommer er kendt under navnet kosmetikdronningen og har skabt sig en formue på en kæde af kosmetikskoler. De to har tidligere investeret markant i vindkraft, og parret ejer store ejendomme, herunder slotte i både Danmark og Frankrig.

»Heidi og jeg investerer i Stylepit, fordi vi synes, virksomheden er utrolig spændende. De problemer Stylepit har haft, mener vi, firmaet har lagt bag sig,« siger Ole Abildgaard, som tilføjer, at familien Sommer selv bruger Stylepit-portalen til tøjindkøb.

BM

En anden af de nye investorer er Poul Spangsberg, hvis søn, Michael Spangsberg stiftede og solgte BonBon-land. Spangsberg har gennem sit selskab PO-ma investeret 10 millioner kroner i Stylepit.

Direktør for Stylepit, Marc Jeilman og medstifter Christian Kusk har begge investeret 5 millioner kroner i selskabet.

Det bliver nødvendigt for de nye investorer at se fremad, for det har hidtil langt fra været en god forretning at satse på Stylepit. Anders Holch Polvsen har flere gange sendt penge efter modevirksomheden. I alt er det ifølge beregninger fra Berlingske Research løbet op i knap 170 millioner kroner, og han har tabt over 60 millioner på sin investering i selskabet.

stylepit

Fra markedet var den umiddelbare reaktion på dagens kapitaludvidelse en ordentlig lussing. Aktien ligger lidt før 13.00 på et fald på næsten 20 procent.

Ifølge prospektet fremgår det i øvrigt, at »eksisterende aktionærer, der ikke udnytter tegningsretter til tegning af udbudte aktier, vil få udvandet deres ejerandel og stemmerettigheder efter gennemførelsen af udbuddet og endelig udstedelse af de udbudte aktier.«

Det betyder med andre ord, at både Anders Holch Povlsen og medstifter Nicolai Kærgaard ser ud til at få mindre indflydelse i Stylepit fremover.

stylepit

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen