Berlingske Business

Kritisk Coop-bagland klar med kandidat til formandsvalg: Her er manden, der skal vælte Bolander

generalforasamling i AGF
Den østjyske erhvervsmand Lars Fournais er klar til Coops formandsvalg Foto:

Lars Fournais, der er bestyrelsesformand for fodboldklubben AGF, bliver Lasse Bolanders modkandidat

De selvstændige brugsforeninger har nu fundet den kandidat, som de mener kan vælte formand Lasse Bolander.

Det bliver AGF-formanden, Lars Fournais, der til april stiller op som det kritiske baglands kandidat til Coops landsrådsvalg. Det erfarer Berlingske Business.

Den 64-årige østjyde er primært kendt fra AGF, men har også flere direktørposter bag sig - blandt andet hos Grundfos, byggerileverandøren Saint-Gobain Distribution Denmark og senest grossistvirksomheden Brødrene Dahl.

29BUSCoop-Lasse-Bolander-12.jpg

Tre formandskandidater er i spil

Det er længere tids utilfredshed med Bolanders linje og koncernens trængte økonomi, der i november sidste år fik Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening (BA) og kædeforeningerne, som repræsenterer de selvstændige brugsforeninger, til at annoncere, at de ville opstille en modkandidat til Bolander.

Coop-formanden, der har siddet i formandstolen i 10 år, kunne ellers i sidste uge fortælle, at regnskabstallene for 2017 ser bedre ud end katastrofe-regnskabet fra 2016, ligesom han i sidste uge løftede sløret for dagligvarekoncernens nye tre-årige strategi. En strategi, hvor de selvstændige brugsforeninger har fået flere indrømmelser.

Det fik dog ikke baglandet til at ændre deres beslutning om at finde en udfordrer. Selv om baglandet er enige i den nye strategi, mener de, at processen den blev til i, har været så problematisk, at der er brug for de nye kræfter i formandsstolen i Albertslund.

»Vi har brugt meget energi på at få pillet ting ud af strategien, som vi ikke kunne acceptere, og det har så taget energien fra de ting, som vi burde have brugt tid på. Nemlig at finde ud af, hvordan vi ville lave en fælles strategi, som vi alle sammen gik ind for,« udtalte Søren Tang Sørensen, som er talsmand for de selvstændige brugsforeninger og næstformand i BA.

30BUSPix-Mikkel-Sarbo-13140.jpg

Med AGF-formanden er der nu tre kandidater i spil, når det til april skal afgøres, hvem der fremover skal stå i spidsen for den medlemsejede dagligvarekoncern.

I sidste uge meldte Mikkel Irminger Sarbo, der er medlem af Coops bestyrelse, sig også på banen som udfordrer til Lasse Bolander. Han blev dog mødt med en kølig afvisning af baglandet, som mente, at der skulle tungere skyts til i formandsstolen.

Coop havde i 2016 1.174 butikker, hvoraf 411 lå under de 345 selvstændige brugsforeninger. De er tilsluttet Coop, men har egne bestyrelser og ejerskab.

Coop-direktør vil skære i antallet af supermarkedskæder Coop

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen