Berlingske Business

Kopisag udløser skærpet kontrol hos Lauritz.com

Mettemusen
Mette Rode Sundstrøm, adm. direktør, Lauritz.com. Foto:

Kopivarer er tidens store udfordring i auktionsbranchen, og det har fået Lauritz.com, som selv har været ramt af flere sager, til at opgradere indsatsen for at reducere antallet af dårlige sager.

Engang skulle auktionsbranchen forholde sig til falskneri, så var hælervarer et stort problem, og nu er kopivarer branchens store udfordring. Kopivarer findes mange steder, og som Nordens største auktionshus har Lauritz.com også flere gange været ramt af sager om kopivarer.

»De seneste tre år har vi haft flere sager, end vi har haft før. Det handler alt sammen om designkopier,« siger Mette Rode Sundstrøm, adm. direktør i Lauritz.com.

23BUSLAURITZCOM.jpg

Seneste kopisag hos Lauritz.com er »Hästens-sagen«, hvor Lauritz.coms nu tidligere franchisetagere i Aarhus og Aalborg stod bag køb af kinesisk producerede, billige senge, som til forveksling lignede dyre Hästens-senge. Sengene blev sat til salg på Lauritz.com til en vurdering på 20.000 kroner.

Mette Rode Sundstrøm mener ikke, at Lauritz.com har håndteret sagerne om kopivarer dårligt, men hun tager udfordringen med de mange kopivarer alvorligt nok til at ansætte flere folk i virksomhedens såkaldte konceptafdeling, som blandt andet står for håndtering af processer, der skal reducere antallet af fejl, når varerne kommer ind i auktionshuset.

Aaa

»Vi har i forvejen mange detaljerede forholdsregler for ikke at få kunstforfalskninger, designkopier og hælervarer på auktion. Vi samarbejder med f.eks. designproducenter, kunstinstitutioner og politiet for at være på forkant. Men vi skal alligevel opgradere på det punkt. Vi skal sikre, at det ikke kommer ind hos os, og vi kan se, at vi skal opgradere. Det er ikke kun på grund af de sager, vi har haft, men markedet har forandret sig,« siger hun og fortsætter:

»Vi skal selvfølgelig detektere kopierne, og det er for dårligt, når vi ikke gør det. Men det er en ny præmis, som markedet har bragt til os. Der er kommet mange kopister til, og de er desværre blevet dygtigere.«

Vækstambitioner

Lauritz.com har i dag 25 auktionshuse i fire lande og ambitioner om at blive endnu større. Missionen er at demokratisere auktionsbranchen med online-auktioner, som når ud til mange flere, end de fysiske auktioner har kunnet. På Lauritz.com finder forbrugerne et bredt udvalg af både brugte og nye varer. Stor volumen, varer fra hele verden og et bredt sortiment stiller store krav til de folk, som skal vurdere varerne.

12BUSLAURITZCOM.jpg

»Lige pludselig skal vi forholde os til kopier af smykker, ædelstene, vin, tøj, og designkopier,« siger Mette Rode Sundstrøm.

Da hælervarer var branchens store problem, indgik Lauritz.com et samarbejde med politiet, og ifølge Mette Rode Sundstrøm kan samarbejder med forskellige aktører også være relevant i bekæmpelsen af kopivarer.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen