Berlingske Business

Københavnerlegende rykker produktion til Grækenland

Pix-Birger
Administrerende direktør for Birger Christensen, Jens Birger Christensen, flytter produktionen til Grækenland efter næsten 150 år med produktion i Danmark. Foto:

Luksusbrandet Birger Christensen flytter produktionen af pelse til Grækenland efter næsten 150 år med produktion i Danmark. Beslutningen er et led i en international vækststrategi.

Den ikoniske københavnervirksomhed Birger Christensen lukker og slukker for produktionen i Danmark og åbner i stedet værksted i Grækenland.

Birger Christensen har fremstillet pelsværk i Danmark siden 1869, men det er altså ifølge Fashion Forum slut nu. Produktionen er gradvist flyttet i løbet af sommeren, hvor Birger Christensens danske medarbejdere har været i Grækenland for at bringe ekspertisen videre.

»Buntmageri er flyttet til Asien, Østeuropa eller Grækenland. Sidstnævnte har en lang historie inden for pelsproduktion og været meget dygtige inden for det felt,« siger administrerende direktør for Birger Christensen, Jens Birger Christensen til Fashion Forum.

Han tilføjer, at det nye produktionssted i Grækenland er »nøje udvalgt« for fortsat at have kontrol med, hvad der foregår på værkstedet.

Beslutningen om at flytte produktionen udenlands er truffet i forbindelse med, at Birger Christensen har søsat en international vækststrategi, der skal øge salget af pelse særligt i Asien.

Jens Birger Christensen forventer en årlig vækst på op mod 15 procent, og derfor vil antallet af medarbejdere i Grækenland også vokse. Som udgangspunkt ligger antallet af medarbejdere i produktionen i Grækenland på omkring 10, men det forventes at stige til 25-30 personer.

Modedirektøren understreger, at vækststrategien og outsourcing på sigt skaber flere arbejdspladser i Danmark, særligt inden for marketing og kommunikation.

»Vi outsourcer hverken dna'et, hjertet eller kontrollen,« siger han.

Birger Christensens forretning i Østergade i indre København fortsætter salget af både pelse og eksklusive modebrands.

Modehuset Birger Christensen trodser krisen. Direktør Jens Birger Christensen

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen