Berlingske Business
15:34Amerikanske børser åbner fladt

København blåstempler Airbnb

15BUS20160714-135757-3-1400.jpg
Arkivfoto: Airbnb.

Københavns Kommune vender i et notat tomlen op til den kontroversielle udlejningstjeneste Airbnb, der stormer frem i hovedstaden. Hverken boligmarked eller hoteller mærker til det i alvorlig grad, lyder det.

Det bliver ikke Københavns Kommune, der lukker døren til den omdiskuterede og hurtigt voksende udlejningstjeneste Airbnb, som ferielystne turister i tusindtal bruger til at finde et sted at bo i byen.

For modsat andre millionbyer, hvor tjenesten er blevet sparket på byporten eller er blevet underlagt skarpe regler, er konsekvenser stigende boligpriser og pressede hoteller ingenlunde et problem i København.

Det konkluderer et notat, som kommunens økonomiforvaltning har udarbejdet.

»Den danske boligregulering gør, at man modsat i Berlin har bopælspligt (...). Dette vurderes at være et afgørende forhold for, at det københavnske boligmarked ikke har samme udfordring som i Berlin,« lyder det i notatet.

Regulering i Berlin

I Berlin er det fra 1. maj blevet forbudt at udleje hele sin lejlighed gennem tjenesten. Årsagen til forbuddet er, at bystyret har vurderet, at Airbnb-udlejningen, skaber højere boligpriser og boligmangel i Berlin.

Det fik sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, Ninna Thomsen (SF), til at foreslå, at økonomiforvaltningen i Københavns Kommune skulle undersøge, om det samme er tilfældet i København. Hun mener ikke, at undersøgelsen er tilbundsgående nok.

»Det skal ikke være sådan, at lønmodtagere, studerende og ældre skubbes ud af byen, fordi spekulanter misbruger Airbnb og presser priserne op. Jeg vil ikke ramme dem, som lejer lejligheden ud en uge i sommerferien, men vi skal sætte ind over for misbruget, og det kræver i første omgang mere viden,« siger hun til Berlingske i en skriftlig kommentar.

I Boligøkonomisk Videncenter afviser direktør Curt Liliegreen, at der er grund til at mistænke Airbnb for i betydeligt omfang at presse boligpriserne op i hovedstaden. Han påpeger, at tjenesten simpelthen ikke er en stor nok spiller til at have en afgørende indflydelse.

Pix: Uber

Priserne påvirkes mere af renteudviklingen og forventninger til prisstigninger, vurderer han.

»At der så kommer et yderligere skub til boligpriserne, fordi der forsvinder nogle af de boliger, der ellers ville være til rådighed, det er da rigtigt nok, men det er jo ikke noget, der nødvendigvis slår så meget ud, at man kan observere det,« siger boligøkonomen og påpeger, at det dog nogle steder godt kan være med til at fyre op under boligpriserne.

»Hvis du går til udlandet og tager byer, der i forvejen er presset af turisme – for eksempel Barcelona eller Amsterdam. Man kunne også forestille sig mindre byer i, som den italienske blomsterriviera eller nogle steder på Sardinien,« siger han.

Politikere: Skat for udsultet til at gabe over alle sager Minist

Hoteller

Et af de andre steder, hvor Airbnb er en sten i skoen, er i hotelbranchen. Her har man flere gange påpeget, at den ­digitale tjeneste konkurrerer på ulige ­vilkår. Men også her vurderes de negative konsekvenser af Airbnb til at være minimale af Københavns Kommune. Økonomiforvaltningen kommer ganske vist frem til den konklusion, at korttidsudlejning i København er en udfordring for hotelbranchen, da det kan have betydning for deres kundegrundlag. Det er dog langt fra sådan, at det digitale fænomen sender hotelejerne i knæ. Til og med april i år har der været otte procent flere overnatninger på hotellerne end i samme periode sidste år, fremgår det af tal fra Wonderful Copenhagen. Men selv om hotellerne i øjeblikket oplever flere overnattende turister, er Airbnb alligevel en størrelse, der skal tackles, mener Katia K. Østergaard, direktør i Horesta.

En undersøgelse, som brancheorganisationen har lavet sammen med Danmarks Statistik, viser, at knap 63 procent af danskerne kunne overveje at benytte Airbnb. Kigger man på de unge mellem 16-29 år er tallet omkring 78 procent.

»Alle byer begynder at indse, at det er så stort, at der er behov for regler. De private udlejere som Airbnb ligger dør om dør med hotellerne. Drejer turisten ind til højre og går ind på et hotel, så er der brandregler, skatteindberetning, og hvad ved jeg. Går gæsten over på den anden side, er der ingen regler over­hovedet. Det er en uholdbar situation, som der skal reageres på,« siger hun.

»Det er kommet med stormskridt. Hvert år har der været kæmpevækst for Airbnb i Danmark, så derfor skal det være nu, at vi får styr på området. Jeg er på ingen måde tilfreds med, hvad der er sket indtil nu,« siger hun.

FILES-US-IT-INTERNET-LIFESTYLE-AIRBNB

Vokset med 58 pct.

Siden sidste år er antallet af tilgængelige boliger vokset med 58 procent, oplyser Airbnb. I slutningen af sidste år var der minimum 12.000 lejlig­heder til leje via boligudlejnings­tjenesten ifølge Berlingskes egen opgørelse.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra overborgmester Frank Jensen (S), der henviser til gruppe­formand i Socialdemokraterne Lars Weiss. Han mener modsat sin kollega fra SF ikke, at der er noget problem i den voldsomme vækst i antallet af Airbnb-udlejninger.

»Hvis Airbnb fungerer på den måde, at den københavnske familie tager til Spanien eller Frankrig og lejer deres lejlighed ud i den periode, så er det et fint tilbud, så længe der betales skat af det. Hvis det bliver brugt som noget, der ­minder om hoteldrift, så er det skidt,« siger han.

GERMANY-ECONOMY-PROPERTY-INTERNET-TOURISM

Af samme årsag lægger han og Enhedslisten op til, at der ved budget­forhandlingerne senere på året lægges op til, at der afsættes en god portion skattekroner til at kontrollere udlejningen for at sørge for, at det ikke strider mod boligreguleringsloven og ikke har karakter af hoteldrift.

»Vi har de rigtige regler, men det giver god mening at kigge på, om de hånd­hæves tilstrækkeligt,« siger han.

Sidste år brugte godt 400.000 mennesker fra alle dele af kloden Airbnb til at gæste Danmark. I gennemsnit indbragte det udlejerne 14.000 kroner i, oplyser tjenesten.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen