Berlingske Business

Kendt sushi-kæde får gigant-bøde

Aaa
Letz Sushi ejer Louise Ertman Baunsgaard. Foto:

Sushi-kæden Letz Sushi fik i oktober sidste år en bøde på 350.000 kroner for at have brugt illegal arbejdskraft i 16 tilfælde fra december 2010 til februar 2013.

Hvis du har spist sushi i København, kan den delikate rå fisk rullet i ris meget vel have haft en bismag af illegal arbejdskraft, skriver metroxpress.

Sushi-kæden Letz Sushi, som dynekongen Lars Larsen ejer halvdelen af, fik nemlig i oktober sidste år en bøde på 350.000 kroner for at have brugt illegal arbejdskraft i 16 tilfælde fra december 2010 til februar 2013.

Det viser en aktindsigt, som fagbladet 3F har fået fra Københavns Politi, og som metroxpress har gennemgået.

Københavns Politi har i flere tilfælde taget udenlandske studerende i at arbejde over 300 timer om måneden i sushibranchen.

I 14 tilfælde arbejdede udenlandske studerende - typisk kinesiske - mere end de tilladte 15 timer om ugen, og i to tilfælde var kinesere ansat uden arbejdstilladelse.

Direktør og medejer af Letz Sushi Louise Ertman Baunsgaard skriver i en e-mail til metroxpress, at hun er uenig i politiets vurdering.

»Vi har valgt at betale bøden, da vi ikke kan dokumentere, at vi har overholdt reglerne,« skriver hun og henviser til, at Letz Sushis gamle lønsystem ikke indeholdt oplysninger om, hvornår på måneden medarbejderne var på arbejde.

Lars Larsens søn, Jacob Brunsborg, sidder i bestyrelsen for Letz Sushi Aps.

Jysk Holdings pressechef oplyser i en e-mail til metroxpress, at de er tilfredse med, at Letz Sushi har fået et nyt lønsystem, der kan dokumentere, at reglerne nu bliver overholdt.

Afdelingssekretær i 3F Jan Mathisen mener, at Letz Sushi er sluppet for billigt:

»Det virker usandsynligt, at en bøde på 350.000 kroner modsvarer det, Letz Sushi har sparet ved at udnytte kinesere.«

På den kritik svarer Louise Ertman Baunsgaard:

»Vores kokkelønninger er højere end overenskomstlønnen og Letz Sushi har ingen besparelser på at have kinesiske studerende ansat. Medarbejdere hos hos os – herunder de kinesiske studerende - bliver ansat på grundlag af deres kompetencer.«

BNB

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen