Berlingske Business

Kendt dansk modekoncern hæver 100 millioner

pix-sand
Den danske modekoncern fra Randers har kæmpe succes i USA, hvor Lene og Søren Sand er kommet ind i samtlige 40 afdelinger af Saks Fifth Avenue. Foto:

Modehuset Sand har fået succes i USA, hvor salget vokser voldsomt, og det har fået parret bag designet til at hæve 100 millioner kroner i ekstraordinært udbytte.

Med sin skandinaviske stil og en em af eksklusivitet har det danske modehus Sand fået godt fat i det amerikanske marked. De seneste par år er koncernen vokset med omkring 50 procent på markedet og har fået en succesfuld indgang gennem high-end stormagasinet Saks Fifth Avenue.

Succesen har fået parret bag mærket, Lene og Søren Sand, til at hæve 100 millioner kroner i ekstraordinært udbytte, da soliditeten ligger på 85 procent, gælden er væk, og Sand selv kan finansiere vækstplanerne, siger Søren Sand til Børsen tirsdag.

Alene i Saks er Sands design at finde i 120 luksusbutikker spredt ud over USA, og Søren Sand vil ikke udelukke, at Sand om fem år sælger for 100 millioner dollar - svarende til 582 millioner kroner - eller måske endda mere end det.

Og det er ifølge direktør i trend- og konsulentvirksomheden Pej Gruppen Louise Byg Kongsholm lidt af en bedrift af slå så stort i gennem i landet på den anden side af Atlanten.

»Der skal en hel del pondus til at slå igennem i USA. Amerikanerne mener tit, at de kan selv. Så man skal virkelig bringe noget nyt til markedet, og det er åbenbart lykkedes for Sand med skandinavisk design og et enkelt look i en ordentlig kvalitet og med en historie om at produkterne er lavet i Europa,« siger hun til Børsen.

Sand er ejet af kommanditselskabet Sand K/S, som kontrolleres af Sand CPH II A/S, og her er den bogførte egenkapital for 2012-regnskabet på over en kvart milliard - 258 millioner kroner. Resultatet før skat voksede fra 31 millioner kroner i 2011 til 42 millioner i 2012. Det er blandt andet på grund af den fart firmaet har haft i USA.

»Det er gået rigtig stærkt i USA, hvor vi kun har været i to og et halv år. USA er vores største marked, hvor vi henter 20 procent af vores omsætning,« siger Søren Sand til Børsen.

Sand blev grundlagt i Randers i 1981, men er nu at finde i 1.200 forhandlere i over 30 lande, ifølge Sands økonomichef Bo E. Andreasen. Og udover at være stærk i USA er Sands modetøj at finde i 65 butikker i Canada, og på markedet i den anden ende af verden i Rusland oplever Sand også fremgang, skriver Børsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen