Berlingske Business
13:49Erik Damgaard efter kaotisk børsdebut: Nordea er et »fæhoved«

»Jeg har snakket med hr. Ø, og nu er holdningen en anden«

24BUSFlemming_2.jpg
Flemming Østergaard forklarede i retten, at han ikke vidste, at det var i lukkeauktionen, at dagens lukkekurs blev fastlagt. Parkens formand troede nemlig, at lukkekursen blev fastlagt af et gennemsnit af dagens handler. Reglerne om lukkeauktionerne blev indført i 2005. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt

En samtale mellem Parken og selskabets bank antydede, at Parken var interesserede i et bestemt lukkeniveau. Ude af kontekst, uvigtigt og overfortolket, lød svaret fra de tiltalte.

Vi er ved at være ved enden af den såkaldte gerningsperiode i Parken-sagen, hvor den påståede kursmanipulation skulle have fundet sted. Faktisk den næstsidste dag – 23. oktober 2008.

Parkens direktør, Jørgen Glistrup, har gennem hele gerningsperioden varetaget kontakten til banken Capinordic, der hjalp selskabet med at købe sine egne aktier. Men Glistrup var syg her mod slutningen af oktober, så det var en anden medarbejder i Parken, der sørgede for at mindske Parkens behov for egne aktier. Klokken 16.46 foretog denne medarbejder et opkald til Capinordic Bank. Et opkald, der skulle give anledning til dybdeborende afhøringer i mandagens Parken-retssag. »Goddag, goddag. Vi skal til at lukke lidt,« begyndte samtalen med reference til, at børsen lukker klokken 17.00.

Har snakket med hr. Ø

Der bliver talt kort om aktien, hvorefter Capinordic Bank forklarede, at der var ni aktier til salg til kurs 938.

»Kan du snuppe dem, eller skal vi vente til auktionen eller hvad? Vi skulle gerne derop omkring og lukke,« lød det fra Parken-medarbejderen.

»Det er op til jer. Jeg forstod på Jørgen tidligere i dag, at vi bare skulle holde os væk nemlig,« svarede den ansatte i Capinordic.

»Ja, men jeg har lige snakket med hr. Ø.«

»Okay«

»Og æh, nu er holdningen en anden.«

»Ja, helt fint. Ja, men vi kan godt prøve at ta’ de ni, men jeg ved jo ikke, hvad der sker på auktionen. Men er det, hvad I har at skyde med, eller hvor vil I gerne have den til at lukke?«

»Ja, vi skulle gerne der op omkring i en 935-40 stykker.«

Overfortolkning af enkeltord

Begge parter i samtalen blev efterfølgende bedt om at forklare centrale passager i samtalen ovenfor.

Her var der flere skudsmål mod anklagemyndigheden. Blandt andet at man tager vendinger, som »Vi skal til at lukke lidt,« og »Vi skulle gerne derop og lukke« og overfortolker dem. Sætningerne, indvendte parterne, henviste til, at børsens lukkeauktion var tæt på, samt at man normalvis giver et niveau, som man gerne vil handle i, når der er tale om en illikvid aktie. Sidstnævnte sætning betød, at man gerne ville handle aktier i niveauet 935-40, hvor den billigste salgspris i øvrigt lå. Udtrykket, at man gerne ville »lukke der«, skulle ikke ses som andet end en erkendelse af, at handelsdagen snart lukkede, forklarede man.

»Jeg ved godt, at du gerne vil tage enkeltord frem og tolke på dem,« lød en kommentar til anklagemyndigheden.

Det betød så lidt

Efter at de to fra telefonsamtalen havde informeret retssalen om, at de intet odiøst så i ovenstående samtale, blev Flemming Østergaard kaldt i vidnestolen. Han bekræftede indledningsvis, at han var den »hr. Ø,« som der blev talt om. Østergaards advokat, Sysette Vinding Kruse, ville gerne høre sin klient, om han kunne huske samtalen.

»Jeg kan huske, at han ringer og spørger, om han skal købe ni aktier. Jeg sidder i møde og undrer mig over, hvorfor fanden han ringer om ni aktier til under 10.000 kroner. Det er det, jeg kan erindre.«

»Kan du huske, om han spurgte, hvad kursen skulle være?«

»Nej, det kan jeg ikke,« svarede Østergaard, »det har fyldt så lidt, og vi havde en masse at se til i de uger, hvor Jørgen var væk.«

Kendte ikke til lukkeauktion

Ovenstående båndede samtale var ikke den første, der blev afspillet i retten mandag. I to tidligere optagelser fortalte Parken-medarbejderen, at han »lige ville tale med den store Don Ø og vende tilbage«. Medarbejderen kunne efterfølgende ikke huske med sikkerhed, om han reelt havde talt med Parkens formand.

Det mente Flemming Østergaard ikke, at de havde. Og så forklarede han, at han ikke vidste, at det var i lukkeauktionen, at dagens lukkekurs blev fastlagt. Hvis det er sandt, så giver det den logiske slutning, at såfremt »hr. Ø« havde givet besked om en handel lige inden lukkeauktionen – hvilket ikke blev bekræftet – så kunne det ikke være for at påvirke kursen bevidst.

Parkens formand troede nemlig, at lukkekursen blev fastlagt af et gennemsnit af dagens handler. Reglerne om lukkeauktionerne blev indført i 2005, forud var det gennemsnitskursen, der gjaldt. Alle tiltalte nægter sig skyldige.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen