Berlingske Business

Ingen vil have ledigt direktørjob i Fakta

Ingen vil have ledigt job i  Fakta - 1
Trods ihærdig søgen er det endnu ikke lykkedes Fakta af finde en afløser for Jan Gerbers, der forlod posten som direktør for et år siden. Foto:

Discountkæden Fakta har rundet et år med direktør-vakuum. Coops administrerende direktør Jesper Lien har været konstitueret gennem hele perioden, og koncernen leder med lys og lygte efter en ny direktør. Der er bare ét problem: Kandidaterne afviser jobbet.

Det ta’r kun fem minutter at handle i Fakta, men det tager tilsyneladende væsentligt længere at finde en direktør til at drive foretagendet. Discountkæden har været på udkig efter en ny direktør i over et år, og Berlingske erfarer nu fra kilder med kendskab til Coops direktørjagt, at adskillige kandidater har afvist tilnærmelserne fra detailkæden.

Med en omsætning i underkanten af ti milliarder kroner og med cirka 7.500 ansatte kan fakta ellers måle sig med mange C20-selskaber i størrelse, men topposten i discountkæden er åbenbart ikke attraktiv nok til at tiltrække de ønskede kandidater.

19BUSFakta.jpg

»Det er rigtigt, at der er et par stykker, som vi har været i meget direkte dialog med om jobbet. Det har været vores indtryk, at det var folk, som var vænnet til at være adm. direktør og skulle referere til en bestyrelse og ikke ville indgå i en koncernledelse, som man skal som direktør for Fakta,« siger informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen.

En årelang jagt

Fakta har været uden direktør, siden Jan Gerber af familiære grunde forlod kæden tilbage i juli 2012. Siden da har Jesper Lien været konstitueret som kædedirektør. Da Jan Gerber forlod posten, skrev såvel Berlingske Business som Dagbladet Børsen, at løsningen med Lien i spidsen skulle stå ved magt, indtil der var fundet en ny direktør, og da Berlingske Business interviewede Jesper Lien i april i år, sagde han, at han kun skulle være direktør, indtil den rigtige kandidat var fundet.

»Når vi har den rigtige kædedirektør, så starter vedkommende,« sagde han i den forbindelse.

Så det er altså ikke fordi, Coop ikke leder. Headhunterfirmaet Amrop, der tidligere var givet i opdrag at finde en ny direktør, har kontaktet en række kandidater, men uden held.

»Det er en nødsituation, de befinder sig i. Hvorfor de endnu ikke har fundet en ny direktør, kan jeg ikke svare på, men det er en usædvanlig situation,« siger detailhandelsekspert Bruno Christensen.

»Jesper Lien har behov for at vie sin tid til Coop, og derfor må det siges at være en nødsituation.«

Fakta

Senior Business Partner hos Nextt Management og ekstern lektor på SDU og RUC, Villy J. Rasmussen, er enig med Bruno Christensen i, at Coops lange direktør-vakuum ikke er hverdagskost.

»Det er usædvanligt, det vil jeg gerne sige. I så stor en kæde som Coop er der endda mange talenter, som man kunne bruge,« siger han.

Frygter svingdøren

Ifølge Berlingskes kilder skal en del af forklaringen på direktørløsheden i Fakta findes i de senere års hastigt roterende svingdøre i Coop og ikke mindst i Fakta.

Berlingske beskrev tilbage i april, hvordan et dusin af koncernledelsens medlemmer havde forladt Coop – enten var de gået selv eller havde fået en fyreseddel. I Fakta var udskiftningen særlig hård, for efter Jan Gerber forlod posten, afskedigede Jesper Lien kædens salgsdirektør og halvdelen af det underliggende lag af salgsledere.

Desuden vil de fleste ledere gerne være herre i eget hus. Det er man ikke længere i Fakta, efter at Coop har centraliseret kæden såvel som hovedkontoret i Albertslund. Derfor er det heller ikke som tidligere en administrerende direktør, som kæden leder efter, men en kædedirektør. Det var også årsagen til, at tidligere Fakta-direktør Claus Jensen stoppede. Dengang tog det otte måneder at finde frem til Michael Christiansen, Faktadirektør indtil 2010. Da han stoppede, tog det fem måneder, inden man annoncerede Jan Gerber som ny direktør.

Dyrt at mangle direktør

Berlingske beskrev tidligere på året, hvordan økonomien haltede noget i den ellers så indtjeningsstærke Fakta-kæde. Coop måtte notere et underskud efter årets to første måneder, og kilder tæt på discountkæden bekræfter, at selv om Fakta giver overskud, får kæden svært ved at leve op til fordums resultater i regnskabsåret 2013.

Og direktørmangel er yderligere en snabel i pengekassen, forklarer headhunter og managing partner i Odgers Berndtson, Troels Gjerrild:

»Vi har lavet en undersøgelse blandt de 100 største virksomheder i Danmark, der viser, at det koster et sted mellem tre og fem millioner kroner om måneden, hvis ikke man har en beslutningskompetent direktør. Da Fakta er en del af Coop, er det naturligvis ikke så slemt for dem som for andre virksomheder,« siger han og forklarer, at et år til at finde en direktør er meget lang tid.

»Det må ikke tage mere end tre måneder, så et år er lang tid, og det er også for lang tid.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen