Berlingske Business

Ingen rustne kæder i cykelbranchen

cykelbranche
Det går godt for den danske cykelbranche, hvor omsætningen sidste år steg med 8 procent i forhold til 2011. Her er det Simon Overgaard fra Fri BikeShop på Nørrebro i København, der betjener en kunde. Foto:

Cyklen er ikke blevet sorteret fra, når danskerne prioriterer deres penge. Omsætningen for cykelbranchen er nemlig generelt steget. Det hænger sammen med, at danskerne køber dyrere cykler.

Cyklen er blevet et dansk varemærke på linje med smørrebrød og Kongehuset. Danskerne elsker nemlig at cykle, det var hvad Povl Kjøller sang, og det er også, hvad tal fra cykelbranchen viser.

En opgørelse fra Retail Institute Scandinavia over cykelbranchen viser nemlig, at omsætningen for den samlede cykelbranche i 2012 lå på 2,8 milliarder kroner i 2012. Det er en stigning på otte procent i forhold til 2011.

Men selv om trafikanter i Danmarks største cykelby København nikkende vil kunne genkende selvmorderiske horder af cykelfelter, der fylder både veje og fortove, og måske med en hvis bitterhed konstatere, at de bare bliver flere og flere, med der er faktisk ikke solgt flere cykler de seneste år.

Til gengæld bliver der solgt dyrere cykler end hidtil. Danskerne er blevet mere kvalitetsbevidste, lyder det fra organisationen Danske Cykelhandlere, der repræsenterer 410 cykelforhandlere i landet – godt halvdelen af den samlede branche.

»Folk betaler mere for deres cykler, end de gjorde før i tiden. Det hænger blandt andet sammen med, at folk køber individualiserede cykler for at skille sig ud. Skal de betale tusind kroner ekstra for at få lov til at få orange skærme på, så betaler de med glæde. Tidligere skulle cyklerne bare være sorte og hvide,« siger direktør i Danske Cykelhandlere Thomas Johnsen.

Men der findes også andre kilder til den øgede omsætning.

Motionscykling er in

En anden forklaring er nemlig, at cyklen ikke længere bare er et transportmiddel, der fragter dig fra A til B. Ligesom løbetrenden for alvor tog fat for nogle år siden, er cyklen blevet et stadigt mere populært motionsredskab.

Det vil folk kunne genkende, hvis de kører en tur langs Strandvejen en lørdag formiddag, og analyser fra Dansk Idrætsinstitut viser også, at godt en kvart million danskere nu bruger cyklen som træning, mens medlemstallet i Dansk Cykelunion stiger år for år.

Det mærkes også i salgstallene. Alene salget af mountainbikes er fordoblet siden 2007, lyder vurderingen fra Danske Cykelforhandlere.

»Der er rigtig mange kunder, der er blevet bevidste om motion og sundhed og køber derfor rigtig dyre mountainbikes og racercykler. Vi er virkelig blevet hjulpet godt på vej af, at cykelsport har fået rigtig godt fat i danskerne. Vi ser jo, hvordan en begivenhed som Tour De France bliver dyrket år for år, det smitter af, og har også været medvirkende til at styrke omsætningen,« skitserer Thomas Johnsen.

Det er dog ikke kun hos de traditionelle cykelhandlere, at danskerne får stillet købelysten. Det sker også i varehuse som Bilka og Kvickly, som anslås at have betydelige markedsandele. Det har dog ikke været muligt at kortlægge omsætningen for cykler her, men Dansk Supermarked bemærker over for Berlingske Business, at man har noteret sig »en stigende interesse for cykler«.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen