Berlingske Business

IKEA-ulv skaber politisk røre

Ikea ulv
IKEA’s legetøjs-ulv ”Lufsig”.

En udstoppet legetøjs-ulv fra IKEA er revet ned fra hylderne i Hongkong, efter at dyret er gået hen og blevet et lidt usædvanligt symbol for kritikken mod regionens noget upopulære leder Leung Chun-ying.

At folk står på nakken af hinanden for at købe iPhones og fladskærme, har man efterhånden hørt om mange gange. Men at de gør det for at få fingre i et tøjdyr fra IKEA, hører formentlig til sjældenhederne, skriver Markedsføring.dk.

Det er ikke desto mindre tilfældet i den administrative Kina-region Hongkong i øjeblikket, hvor befolkningen står i kø i timevis for at få fat på IKEA’s legetøjs-ulv ”Lufsig” - en tøj-ulv, der oprindelig er baseret på ulvefiguren fra eventyret om Den Lille Rødhætte. Det fortæller BBC News.

pix-ikea

Men eftersom navnet dels lyder en smule uartigt på det lokale sprog, og eftersom Hongkongs øverste leder Leung Chun-ying - også kaldet CY Leung - længe af sine kritikere er blevet kaldt ”ulven”, ja så ligger koblingen snublende nær.

I weekenden skulle en regeringskritiker ifølge BBC News endog have kastet et eksemplar af ”Lufsig” efter Leung, og i Hongkong fulgte borgerne straks op med at storme IKEA’s butikker og nærmest flå tøj-ulvene ned fra hylderne.

En talsmand for IKEA i Hongkong siger til BBC, at kunderne stod i kø uden for butikkerne fra klokken 7 om morgenen, og at ulven var udsolgt allerede kort efter klokken 11.

Ikea

Selv siger IKEA dog, at ingen af deres varer har særlige kinesiske navne, men hedder det samme over hele verden. BBC skriver dog, at IKEA’s kinesiske hjemmeside viser den famøse ulv med et kinesisk navn - der lyder lidt som det uartige ord på kantonesisk (Hongkong-kinesisk).

I mellemtiden har ulven fået sin egen Facebook-side, hvor aktiviteten har været intens i de seneste dage.

IKEA oplyser i øvrigt, at Lufsig burde være på hylderne igen i starten af det nye år.

Deltag i debatten på Markedsføring.dk.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen