Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

IKEA tilbagekalder væltende kommoder i Kina efter kritik

US-IKEA-TO-RAISE-MINIMUM-WAGE-AT-US-STORES-BY-AN-AVERAGE-OF-17-P
Kinesere, der har haft en kommode eller et skab fra Ikeas populære Malm-linje stående i hjemmet, skal ud at lede efter en erstatning. Ikeas kinesiske afdeling tilbagekalder nemlig 1,66 millioner af de pågældende møbler. Foto:

1,7 millioner skabe og kommoder fra IKEAs Malm-serie skal fjernes fra kinesiske hjem.

Shanghai. Kinesere, der har haft en kommode eller et skab fra IKEAs populære Malm-linje stående i hjemmet, skal ud at lede efter en erstatning.

IKEAs kinesiske afdeling tilbagekalder nemlig 1,66 millioner af de pågældende møbler. Det oplyser de kinesiske myndigheder ifølge Reuters.

For to uger siden skete det samme i Nordamerika. Her var der dog tale om 27 millioner møbler.

Den svenske møbelgigant har valgt at trække kommoderne og skabene tilbage, fordi der har været flere tragiske sager, hvor møblerne er væltet ned over blandt andet børn. I værste fald har børnene mistet livet.

Pix: IKEA

I kølvandet på den amerikanske beslutning blev IKEA i Kina ramt af kritik for ikke også at trække møblerne tilbage på grund af vælte-faren. Kritikken kom blandt andet fra det statslige nyhedsbureau Xinhua.

Mediet kaldte det "arrogant", at Ikea ikke "tog ansvar" og undlod at gøre tilbagetrækningen gældende for kinesiske kunder.

Tilbagekaldelsen gælder for kommoder og skabe i Malm-serien produceret fra 1999 til 2016. Det oplyser myndigheden Aqsiq, der blandt andet står for kontrollen med sikkerhed i forbindelse med import og eksport til og fra Kina.

Pix: IKEA-RESTRUCTURING/

Så sent som torsdag afviste IKEA at fjerne Malm-møblerne fra sine varehuse.

- Men efter at have været i dialog med Aqsiq har vi besluttet at udstede en tilbagekaldelse af Malm-kommoderne, skriver Ikea i en udtalelse ifølge Reuters.

IKEA har i flere lande tidligere understreget, at møblerne skal fæstnes til væggen for at undgå, at de vælter ned over eksempelvis børn.

SWEDEN-PEOPLE-IKEA-BUSINESS-FURNITURE

Blandt andet har den svenske gigant lanceret kampagner for at få kunderne til at sikre møbler med skruer i væggen, så de ikke kunne tippe forover.

På IKEAs danske hjemmeside kan kunder fortsat købe kommoder og skabe i Malm-serien.

I kølvandet på den amerikanske beslutning afviste IKEA Danmark over for Ritzau, at tilbagetrækningen også skulle omfatte møbler i danske hjem.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen