Berlingske Business

IC Group satser på gennembrud i USA

Mads Ryder - Til MS
»For to år siden var jeg meget forbeholden over for det amerikanske marked. Men nu har vi fået en henvendelse fra en gruppe, der gerne vil have os ind. Nu har vi været inde i de store department stores med ganske stor succes,« siger Mads Ryder, administrerende direktør i IC Group. Foto:

Danmarks næststørste modekoncern, børsnoterede IC Group, står med Tiger of Sweden med en storetå på det attraktive amerikanske marked og er klar til at udnytte momentum og sætte et markant aftryk. Om fem år kan USA være IC Groups største marked, spår administrerende direktør Mads Ryder.

Danske modevirksomheder har vendt blikket mod USA, og amerikanerne har vendt blikket mod europæiske modebrands. Her har en gruppe fået øje på det danske mærke Tiger of Sweden, som ejes af landets næststørste modekoncern, børsnoterede IC Group. Det er en mulighed, som ifølge selskabets administrerende direktør, Mads Ryder, skal udnyttes.

»For to år siden var jeg meget forbeholden over for det amerikanske marked. Men nu har vi fået en henvendelse fra en gruppe, der gerne vil have os ind. Nu har vi været inde i de store department stores med ganske stor succes,« siger Mads Ryder.

Designers Nest Designers Nest

Modedirektøren går glip af sommerens modeuge i København, for han befinder sig på den amerikanske vestkyst, hvor han opholder sig med et hold designere fra Peak Performance. Men i første omgang er det Tiger of Sweden, der har momentum på det amerikanske marked.

Tiger of Sweden er i stormagasinerne Bloomingdales og Saks, og her har amerikanerne ifølge Mads Ryder taget ganske godt imod det danske tøjmærke. Hvor meget Tiger of Sweden omsætter for i USA, vil Mads Ryder ikke oplyse.

»Men vi er ganske godt tilfredse med det, vi har fået ud af USA,« siger Mads Ryder og tilføjer, at »markedet er vokset pænt fra et dog meget lavt niveau.«

Hvis vi er fornuftige, kan jeg jo ikke argumentere for, at USA ikke i løbet af fem-ti år kan blive det største marked,

Mads Ryder, Adm. Direktør i IC Group
DEL CITAT

Benhård satsning

IC Group har for nylig meldt ud, at selskabet vil satse benhårdt på det tyske marked. Men med interessen fra USA står det amerikanske marked også ganske højt på listen over markeder, der skal prioriteres, og Mads Ryder er særdeles positiv med hensyn til det amerikanske marked.

Modeuge

»Hvis vi er fornuftige, kan jeg jo ikke argumentere for, at USA ikke i løbet af fem-ti år kan blive det største marked,« siger Mads Ryder og understreger, at det afhænger af, hvordan der prioriteres.

»Vi skal have Tyskland sparket i gang først, men næst på vores agenda kommer USA,« siger Mads Ryder.

Vigtigt at kunne levere varen

Selv om dollarkursens udvikling kan give anledning til dollartegn i øjnene på europæiske virksomheder, er det ikke en faktor, der spiller ind i Mads Ryders overvejelser om det amerikanske marked.

»Kursen påvirker os ikke, når vi skal træffe sådan en beslutning. Det skal hænge sammen, uanset om kursen er høj eller lav,« siger han.

Til gengæld har den stigende interesse fra amerikanske aktører påvirket hans interesse for USA.

»Jeg vil helst trækkes til USA i stedet for at skubbe mig selv ind på markedet. Hvis du skal skubbe dig selv ind, er det op ad bakke, men hvis der kommer nogle amerikanere og siger til dig, at de tror på dig i USA, vender det rigtigt, for så er det dem, der arbejder for mig,« siger han.

Lige nu overvejer Mads Ryder, hvordan det nuværende setup med en distributør kan forstærkes, så momentum med Tiger of Sweden udnyttes. Men det er afgørende – særligt på det amerikanske marked – at man kan levere, når man siger det.

»Når man først kommer ind i de department stores, skal man holde fast. Du skal ikke byde op til dans, hvis du ikke kan danse,« siger Mads Ryder.

Niels Martinsen

Overvejelserne går på at etablere et selskab i USA.

IC Group omsatte i regnskabsåret 2012/2013 for knap 2,6 milliarder kroner. Det gør virksomheden til en stor spiller i Danmark, men en relativt lille spiller i USA. I Danmark er Bestseller den suverænt største i modebranchen med en omsætning på omkring 20 milliarder kroner årligt.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen