Berlingske Business

Hotelbosser: Tag turismen seriøst, Christiansborg

23BUSDorte-Krak-tilalle#2.jpg
Dorte Krak er som direktør for Arp-Hansen-kæden en af de helt store spillere i dansk hotelvirksomhed. Foto: Claus Bech

Danmark kan tjene milliarder ved at lokke flere turister til landet. Men det kræver, at politikerne skaber bedre vilkår for turistbranchen, lyder det fra direktørerne i to af landets største hotelkæder.

Skal Danmark ride med på den positive turistbølge, som skyller ind over flere at vores nabolande, kræver det, at politikerne tager turismen mere alvorligt.

Sådan lyder det klare budskab fra direktørerne for to af landets største hotelkæder, Arp-Hansen og BC-Hospitality Group.

»Der er et turismeboom på globalt plan, som Danmark ikke er en del af. Det er vi ikke, fordi skiftende regeringer ikke har prioriteret turismen,« siger Allan Agerholm, adm. direktør i BC Hospitality Group, der bl.a. ejer Bella Center og Crowne Plaza-hotellet i København.

Turisterne KBh

Som Berlingske beskrev forleden, har Danmark siden 2008 haft en beskeden vækst i antallet af udenlandske overnatninger på 1,5 procent årligt. Dermed halter vi efter både Sverige (2,5 pct.), Holland (5,3 pct.) og Tyskland (5,0 pct.).

Et af de vigtigste eksporterhverv

Samme fremgang kan Danmark opnå, hvis Christiansborg satser lige så meget på turismen, som man gør på medicinal­branchen, shipping og fødevarer, mener Allan Agerholm.

»Turismen har udviklet sig til at være et af de vigtigste eksporterhverv for landet. Hvis politikerne skruer på et par knapper, kan vi tjene meget mere de kommende år,« siger hoteldirektøren, som også er næstformand i hotellernes og restauranternes branche­organisation, Horesta.

21BUSkinoejsere.jpg

Sidste år brugte de udenlandske turister knap 37 milliarder kroner i Danmark, viser en analyse fra VisitDenmark. De to direktører har ikke svært ved at blive enige om, hvad der bør stå øverst på politikernes to do-liste, hvis den indtjening skal stige.

Momsen skal ned

Herhjemme skal turisterne betale fuld moms på restaurantbesøg og hotel­overnatninger. Det er ikke tilfældet i flere af vores nabolande, hvor der de seneste år er givet momsrabatter for at skabe bedre vilkår for turismen.

»Differentiering af moms er blevet et fy-ord herhjemme. Men landene omkring os gør det, og så er det altså dem, der løber med turisterne,« siger Dorte Krak, adm. direktør i hotelkæden Arp-Hansen, som ejer Tivoli Hotel og Congress Center samt ti andre hoteller i Københavnsområdet.

danskekyster

Konsekvensen af den høje moms er, at det bliver dyrt at holde ferie i Danmark, og så vælger turisterne i stedet andre destinationer, mener Dorte Krak.

»Man kan bo og spise i Kroatien i 14 dage for samme pris, som man kan i Danmark i tre dage. Så er det ikke mærkeligt, at vi en gang imellem bliver valgt fra,« lyder det fra Dorte Krak, som tidligere har været formand for det vækstteam, den forhenværende regering nedsatte for at undersøge, hvordan dansk turisme kunne styrkes.

I 2014 imødekom regeringen et stort ønske fra turistbranchen, da man indførte fuld momsafløftning på hotelovernatninger i erhvervsøjemed og dermed gjorde det muligt for virksomheder at trække momsen fra, når medarbejderne sov på hotel. Det satte skub i væksten for erhvervsmæssige overnatninger. For de to direktører er det et åbenlyst bevis på, at momsnedsættelse virker.

11BUSAgerholm.jpg

»Turisterne kan jo ikke trække momsen fra. Hvis den blev nedsat, ville det hurtigt komme tilbage i øgede indtægter,« siger Allan Agerholm.

4.700 nye arbejdspladser

Turismen beskæftiger omtrent 100.000 mennesker rundt om i det danske ferieland ifølge tal fra Horesta. Og da antallet af udenlandske overnatninger i Danmark sidste år steg med 6,6 procent, blev der skabt knap 4.700 nye arbejdspladser.

Ifølge VisitDenmark beskæftiger turistbranchen dobbelt så mange ufaglærte og indvandrere som det øvrige erhvervsliv. Det er ifølge Dorte Krak endnu en oplagt årsag til, at politikerne skulle gøre det mere attraktivt at drive hotel og restaurant.

10BUSPix-Turisme-side-8.jpg

»Det er jo lige præcis den her gruppe mennesker, som man gerne vil have i arbejde,« siger Dorte Krak.

Turismebranchen var et af fokusområderne, da den tidligere erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) i 2012 præsenterede sin vækstplan med særligt fokus på otte sektorer. Tidligere i juli sagde den nuværende erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen (V), til Berlingske, at han agter at fortsætte den røde vækstplan.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen