Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

H&M brager frem, mens modebranchen lider

H&M solgte tøj for 175 milliarder kroner sidste år
Arkivfoto. Den danske modebranche kæmper med faldende salg og underskud, men den svenske modegigant H&M har ikke problemer med at tjene penge. Foto:

Den danske modebranche kæmper med faldende salg og underskud, men den svenske modegigant H&M har ikke problemer med at tjene penge. Både globalt og i Danmark voksede kæden markant.

De danske modeproducenter har i stigende grad svært ved at få økonomien til at hænge sammen, viser en ny analyse fra Deloitte. Både omsætning og resultat faldt i løbet af 2016, og en stigende andel af modevirksomhederne er i fare for at gå konkurs. Men alt imens andre lider, fortsætter den svenske modegigant H&M med at vokse, både globalt og i Danmark.

H&M fremlagde tirsdag formiddag tal for det seneste regnskabsår, og det viser en rekordomsætning på ikke mindre end 223 milliarder svenske kroner, svarende til 175 milliarder danske kroner. Det svarer til en vækst på 7 procent, og selvom det er en smule mindre end året før, er fremgangen ifølge H&M Danmarks landechef, Christel Friis-Mikkelsen, godt nyt for H&Ms danske ben.

»Det er vigtigt, det går godt for hele H&M Group. Det smitter naturligvis af på Danmark. Vi har også klaret os godt på omsætningen i Danmark. I lyset af den udvikling, vi har været igennem, er det en stor fordel at være med i en stor koncern, som har kapital til at investere i fremtiden, som vi har gjort de senere år,« siger Christel Friis-Mikkelsen med henvisning til H&Ms milliardinvestering i digitalisering.

H&M solgte tøj for 175 milliarder kroner sidste år

»Der er en tilbagegang på det danske marked på 2,8 procent. Vi laver en fremgang på 4 procent i det marked, det er jeg godt tilfreds med,« siger Christel Friis-Mikkelsen.

Ifølge Deloittes analyse af modebranchen er det kun 46 procent af modevirksomhederne i Danmark, der har formået at levere stabile overskud over de seneste tre år. En af forklaringerne skal ifølge Christel Friis-Mikkelsen findes i, at de danske forbrugere er blevet mere bevidste om at købe modetøj til lavere priser, så der også er råd til andre fornøjelser.

»De danske kunder vil mange ting. De vil rejse, have iPhones og gå ud og spise - man vil mange ting. Hos os får man noget for pengene, og det gør os rigtig stærke, når forbrugerne vil så meget. Vi har en stærk forretningsidé, vi er konkurrencedygtige og vi er tilgængelige over hele landet og på mange platforme,« siger hun.

H&M

H&M fik et resultat efter skat på 18,6 milliarder svenske kroner, svarende til 14,6 milliarder danske kroner. Den svenske modekoncern gik i det forgangne år ind på de to nye markeder Cyprus and New Zealand. Sammenlagt driver H&M nu 4351 butikker i 64 lande og beskæftiger 161.000 medarbejdere.

Ifølge årsrapporten forventer H&M at båne yderligere 430 butikker i løbet af det kommende år. Blandt andet er planen at åbne i Island, hvor H&M endnu ikke har butikker.

Også i Danmark har Christel Friis-Mikkelsen forventninger om, at H&M vil vise gode takter. Hun fremhæver blandt andet muligheden for at ekspandere med nogle af de mange brands under H&M, herunder COS, Monki, & Other Stories og Weekday.

»Vi står stærkere på markedet i dag, end vi gjorde for et år siden. Vi har sået mange gode frø i 2016, som vi glæder os til at høste frugterne af i 2017,« siger Christel Friis-Mikkelsen.

15BUSFlere-modefirmaer-pr#2.jpg

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen