Berlingske Business

Her er svenskeren der skal støve Ralph Lauren af

01BUSRALPH-LAUREN-EXIT-16.jpg
Stefan Larsson afløser 75-årige Ralph Lauren som administrerende direktør for modegiganten, der bærer stifteren navn. Foto: Chad Batka/The New York Times.

Det er ikke længere manden Ralph Lauren, der skal lede modehuset af samme navn. Svenske Stefan Larsson er snart ny administrerende direktør, og det glæder investorerne.

»Et umiddelbart sært valg« skrev New York Times om den 41-årige svensker Stefan Larsson, da det onsdag blev annonceret, at han overtager Ralph Laurens plads som adm. direktør for modegiganten.

Stefan Larsson kender ellers modebranchen ud og ind. Han har været 15 år i Hennes & Mauritz (H&M), hvor han var med til at udvide virksomheden globalt. Siden 2012 har han været topchef i Old Navy – en afdeling af Gap Inc. Her har Stefan Larsson formået at forvandle Old Navys omdømme fra gammeldags discountmærke til smart modetøj, der er til at betale.

Ralph Lauren stikker med et mere aristokratisk country club klientel en smule ud på Stefan Larssons CV. Ikke desto mindre har den klassiske modevirksomhed kæmpet med dalende aktiekurser, fordi de ikke har levet op til de salgsforventninger, som markedet har haft til selskabet. Hvis man skuffer markedet, bliver man straffet. Hårdt. Og det må man sige, at Ralph Lauren er blevet. Arktiekursen er dykket hele 37 procent på blot et år. Foruden skuffede investorer skal Stefan Larsson også kæmpe med en intensiveret konkurrence i detailhandlen.

Men han kender spillereglerne fra Old Navy, som for få år tilbage kæmpede med at finde sin plads i et marked, hvor det gælder om at være først med det sidste nye til de mest konkurrencedygtige priser.

Onsdag - Ralph Lauren

I de 15 år, hvor Stefan Larsson var i H&M, var han en del af holdet, som var ansvarlig for, at virksomhedens indtjening steg fra tre milliarder til 17 milliarder. H&M’s markedsandel blev også udvidet markant, da de gik fra at være til stede i 12 lande til at være i 44 lande.

Ralph Lauren og Stefan Larsson blev – ifølge Ralph Lauren – introduceret »for et stykke tid siden,« over en middag på en italiensk restaurant i New York. Det var en headhunter, der havde sat mødet i stand, og de to herrer fandt i løbet af de første fem minutter ud af, at de havde god kemi, forklarede Stefan Larsson, der ved samme lejlighed udtrykte, at Ralph Lauren havde overrasket ham positivt, fordi han var meget fokuseret på vækst i virksomheden, skriver The Wall Street Journal.

USA NEW YORK FASHION WEEK

På LinkedIn har Stefan Larsson da også allerede ændret profilbillede til et af ham og Ralph Lauren, og en lang tekst om ham og hans karriere er blevet udarbejdet.

Lidt medvind får han da også, for nyheden om chefskiftet i Ralph Lauren var tilsyneladende noget, investorerene kunne lide. Da børserne i USA åbnede onsdag, steg aktien med knap 12 procent.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen