Berlingske Business
17:07Genmab blev den store taber i dag igen

Her er manden, der skal trække B&O ud af dødvandet

henrik clausen
Overskrift
Arkivfoto fra 2009. Henrik Clausen ny direktør CEO i B&O. (Foto: Søren Svendsen/Scanpix 2016) Foto:
pix-Henrik Clausen
Overskrift
Et af de sjældne fotos af B&Os kommende topchef, Henrik Clausen, med slips. Den tidligere Telenor-topmand skal nu bringe den danske elektronikproducent frem i vognen herhjemme og internationalt. Arkivfoto: Thomas Breinstrup

Henrik Clausen, som opbyggede Telenor i Danmark, er anderledes håndfast i sin ledelsesstil og har prøvet af være i modvind - og komme derfra med succes.

De ansatte hos B&O kan vente en anderledes håndfast men også lyttende stil, når Henrik Clausen 1. juli træder ind ad døren i Struer som den nye topchef for det noget grånende, danske elektronikikon.

Den 52-årige Henrik Clausen er en garvet herre i branchen. Han var chef for det daværende Cybercity, som solgte internetforbindelser, som den norske telegigant Telenor - et af verdens ti største mobilselskaber - i maj 2005 købte for 1,38 milliarder kroner. Henrik Clausen blev den naturlige chef for den samlede Telenor-forretning i Danmark i en tid, som virkelig satte teleselskaberne på en økonomisk prøve. Han stod på mål i kampen mod aggressive konkurrencer og især TDC og nåede at købe mobilselskabet Bibob og lade hele koncernen skifte navn fra Sonofon til Telenor.

Salg af B&O til kinesisk selskab går i vasken

Fire år i Malaysia

I 2010 rykkede han til Malaysia som administrerende direktør for Telenors mobilselskab Digi og nåede ind på det amerikanske magasin Forbes' liste over de 50 bedste asiatiske selskaber. Her bankede han Digi op til at være en god forretning, samtidig med at han satte et nordisk præg på hele ledelsen af selskabet.

I maj 2014 blev han udnævnt til koncerndirektør og leder af Telenors strategi- og digitaldivision fra hovedsædet i den tidligere Fornebu-lufthavnsbygning uden for Oslo. Det var daværende Telenor-topchef Jon Fredrik Baksaas, som hentede Henrik Clausen »hjem«.

Samme Baksaas blev imidlertid presset til at forlade topposten, og i oktober 2015 ændrede hans afløser, Sigve Brekke, hele koncernledelsen og samlede en række funktioner på færre hænder. Det betød et farvel til Henrik Clausen, som altså nu skal trække i B&O-arbejdstøjet i stedet og bevise, at han fortsat kan rykke store organisationer i den rigtige retning.

B&O-chef kan ikke udelukke afskedigelser B&O/CEO: Nyt smart-tv s

Som en Volvo 240 - stabil og driftssikker

»Henrik Clausen er en Volvo 240 - stabil og driftssikker. Han leverer det, som aktionærer og virksomheden gerne vil have, har fokus på at have styr på omkostningerne og tilpasser dem efter markedsudviklingen. Det giver nogle fornuftige resultater på den korte bane men kan give problemer på den lange bane. Han har masser af erfaringer fra rimeligt komplekse forretninger og er god til at få overblik. Således er han sikkert et fornuftigt valg for B&O og ser jo godt ud dér, fordi han er ingeniør. Spørgsmålet er, om han er for meget administrator og for lidt marketingsmand. B&O har brug for en marketingsmand, der kan sparke dem i kredsløb rundt om Jorden. Produkterne er der jo, og væksten på B&O Play er imponerende,« siger teleanalytiker John Strand, direktør i Strand Consult.

B&O-direktør Tue Mantoni.

Gråhåret er han ikke blevet, for han er formentlig helt enig i det amerikanske erhvervsuniversitet Wharton Schools undersøgelse fra 2012 om, at den skaldede chef har størst autoritet. Henrik Clausen er da også sjældent set i slips men udstråler både beslutsomhed og energi, når man møder ham, og navnkundig er hans beslutning om bare at melde sine meddirektører i Telenor i Danmark til New York Maraton. Da chokket havde lagt sig, gik de i træning, og de gennemførte - ligesom Clausen, som han omtales, og som naturligvis selv løber maraton.

Henrik Clausen er uddannet civilingeniør i elektronik på Danmarks Tekniske Universitet fra 1987 og har desuden taget en HD-uddannelse i udenrigshandel fra Handelshøjskolen i København samme år. I 1992 afsluttede han sin MBA på Insead i Frankrig.

Han var 1987-1991 kundechef hos IBM, i 1993-1994 leder i Aarsø Nielsen & Partners, i 1994-1997 partner i AT Kearney og blev 1997-2000 partner og medlem af den europæiske ledelse i konsulentvirksomheden Andersen Consulting (nu Accenture), inden han i 2000 overtog direktørposten i Cybercity.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen