Berlingske Business
17:57Tak for i dag

Han blev kaldt Darth Vader: Mediemand vil sætte skub i Formel 1-sporten

Billede
Stenrige John Malone er hverken bleg for at dele ud af sin formue til velgørenhed eller for at bruge over 50 milliarder kr. på at sætte sig i førersædet i Formel 1-sporten.

John Malone trykker igen på speederen og har kastet sig ind i en ny milliardhandel. Denne gang har han købt sig ind i selskabet, der står bag Formel 1.

Endnu en muskelmand er trådt ind i Formel 1-sportens højoktane verden. John Malone, der står bag den amerikanske mediekoncern Liberty Medi­a, har købt sig ind i selskabet bag motor­sporten med en handel til omkring otte milliarder dollar – cirka 53 mia. kroner – der med tiden vil give Malone kontrollen med Formel 1.

Og den 75-årige amerikaner får næppe problemer med at hamle op med de andre hårde nysere, der huserer i og omkring Formel 1: Berni­e Ecclestone, der nu i en alder af snart 86 år har styret Formel 1 gennem fire årtier, og den 85-årige mediekonge Rupert Murdoch, som John Malone tidligere har dystet med – både i mediesektoren og i et tidligere forsøg på at overtage Formel 1 i 2014.

Rupert Murdochs mediekoncern, News Corp, har senderettigheder til Formel 1, og som led i handelen træder Chase Carney, Murdochs tidligere højre hånd, ind som formand for ­Formel 1-selskabet. Dermed tyder meget på, at Ecclestones dage er talte.

ALPINE SKIING-MEN/KITZBUEHEL

John Malone selv holder sig i baggrunden, men det er ham, der trækker i trådene. Han har ry for at besidde et formidabelt intellekt og talent for at jonglere med selv ekstremt komplicerede transaktioner. Han har stået bag et imponerende antal opkøb, som har fået iagttagere til at kalde ham en mere succesrig investor end selv legenden Warren Buffett.

»Det gælder om at være opportunist og regne ud, hvad der skaber værdi,« har John Malone udtalt.

Stærk mand med lav profil

Men den nye stærke mand i Formel 1 forstår også at sætte hårdt mod hårdt, siger kritikere. Demokraten Al Gore, USAs tidligere vice­præsident, omtalte ham engang som »Darth Vader« og anklagede ham for monopoladfærd.

Gennem selskaberne Liberty Media, Liberty Global og Liberty Interactive ejer John Malone kabel-TV-selskaber, TV-kanaler og bredbåndsudbydere, og han har andel i filmselskabet Lionsgate samt Discovery Communications, der blandt andet står bag TV-kanalerne Discovery og Eurosport.

Særligt væsentligt for Formel 1-folket ejer John Malone også baseballholdet Atlanta Braves og koncertfirmaet Live Nation, så han har altså indsigt i både sport og andre live-­begivenheder. Det kan sammen med hans medieinteresser give et tiltrængt skub til Formel 1, der lider under dalende publikumstal.

The Renault livery launch with the car of Kevin Magnussen and Joylon Palmer before the 2016 Australian Grand Prix in Albert Park, Melbourne. Photo: Grand Prix Photo

Om man kommer til at se ­Malone selv blandt Formel 1- tilskuerne, er dog tvivlsomt. Trods sit muskuløse image som forretningsmand foretrækker han at holde lav profil. I et sjældent interview, John Malone gav til magasinet New Yorker tilbage i 1994, forsvor han faktisk, at han nogensinde skulle komme til at eje et sportshold – eller et filmstudie.

»Der er for meget ego i den slags,« lød det. Dengang.

Kevin

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen