Berlingske Business

Fraværende publikum koster dyrt for stor biografkæde

biograf
Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018 Foto:

Nordisk Film Biografer havde et deprimerende 2017, hvor omsætningen og overskuddet faldt betragteligt.

København. Nordisk Film Biografer havde et skidt år i 2017. Antallet af solgte billetter faldt markant, og det sendte både overskud og omsætning ned. Det fremgår af regnskabet for sidste år, der netop er offentliggjort.

Kæden er Danmarks største biografkæde med 22 biografer landet over. Ifølge kædens hjemmeside byder de samlet på omkring 20.000 sæder. Men de blev altså mindre fyldt end i 2016.

- Totalmarkedet for biografbilletter i Danmark oplevede en markant nedgang i 2017 i forhold til 2016.

- Således blev der i 2017 solgt cirka 12,5 millioner biografbilletter i forhold til 13,5 millioner biografbilletter i 2016. Selskabet har realiseret en tilbagegang i omsætningen, som primært kan tilskrives faldet i totalmarkedet, skriver Nordisk Film Biografer i sit regnskab.

Det betød, at omsætningen i 2017 faldt til 599 millioner kroner fra 617 millioner kroner i 2016. Hvilket igen kunne mærkes på resultatet.

Nettoresultatet - som er de penge, der er tilbage, når alle regninger er betalt - blev mere end halveret til 18 millioner kroner mod 44 millioner kroner året før.

Nordisk Film Biografer er ejet af Nordisk Film, der igen er ejet af den store mediekoncern Egmont.

For 2018 er Nordisk Film Biografer dog mere optimistiske. Det forventes, at der igen bliver fyldt i selskabets biografer landet over.

Samtidig er der åbnet nye biografer i Køge og i indkøbscentret Waves i Greve.

- Selskabets ledelse forudser en stigning i niveauet for 2018 i totalmarkedet til 13,5 millioner biografbilletter.

- Som følge af totalmarkedet og helårseffekten af de nye biografer, som åbnede i 2017, forventes en stigning i omsætning og resultat i forhold til 2017, skriver Nordisk Film Biografer i regnskabet.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen