Berlingske Business

Fra sexanklager til kvindehånd

g
Paula Schneider

Paula Schneider er kvinden, som er sat til at rydde op i det skandaleomsuste tøjfirma American Apparel, efter at firmaets sexfikserede stifter er sat på porten. Hun er veteran i branchen.

En smidig og blond ung kvinde vrider sig suggestivt på alle fire iført en lyseblå skjorte og bar underkrop. American Apparel.

Reklamen er kun én blandt mange, som har været med til at give det amerikanske tøjmærke et råt image, der flirter rigeligt med det frække. I den grad hjulpet af en stifter og topchef, som sidste sommer blev sat fra bestillingen efter adskillige års anklager om seksuelle tilnærmelser og direkte overgreb på sine ansatte.

Det blev til sidst bestyrelsen for meget. Og hvad der siden har udspillet sig, kan meget vel vise sig at være et klasseeksempel på, hvordan man rydder op i den slags.

Først blev to kvinder sat ind i bestyrelsen. Og kort før jul satte man trumf på ved at udpege en kvindelig topchef, Paula Schnei-der, og i samme snuptag promovere et af de kvindelige bestyrelsesmedlemmer, den supererfarne Colleen Brown, til formand. Stifteren, den mildt sagt farverige Dov Charney, der midlertidigt havde haft status af »konsulent«, røg helt ud.

dov charney

Paula Schneider er umiddelbart Charneys diametrale modstykke. I forhold til hans kulørte offentlige image er hun i den grad »fløjet under radaren«, som enkelte medier har udtrykt det. Men hun er en dreven veteran i branchen, og Charney har angiveligt selv været med til at vælge hende.

Og kigger man med under radaren, kunne det klart se ud til, at der er mere end én grund til, at man har valgt netop hende. For ud over at have ledet flere amerikanske tøjfirmaer til fremgang – blandt andet verdens største producent af svømmetøj, Warnaco, der leverer til kendte navne som Calvin Klein og Speedo – har Paula Schneider også erfaring med kapitalfonde og det med særligt speciale i modne virksomheder i »omstillingsfaser«. Eller sagt med et andet ord: »identitetskriser«.

Knas i finanserne

Det kan blive specielt nyttigt for American Apparel, der længe har haft knas i finanserne og allerede har kapitalfonden Standard General inde i en større rolle som led i Charneys seneste forsøg på at rede trådene ud. Samme Standard General har nu rådighed over stemmeretten til Charneys 43 pct. aktiepost. Hvortil det er rygtedes, at kapitalfonden Irving Place Capital har afgivet et bud på at overtage American Apparel – måske eller måske ikke også med Charney i en endnu ikke defineret rolle. Han har udtalt, at han føler sig »forrådt« af Standard General, som var med til at stemme ham ud af foretagendet.

Udfordringen for Paula Schneider er med andre ord enorm. American Apparel kører med underskud og har i de seneste syv år tabt omkring 750 mio. dollar i aktionærværdi. Salget daler, og det er uvist, om der her er afsmitning fra skandalerne omkring Charneys person, eller om brandet er blæst omkuld i de hyppigt skiftende modevinde.

Der er også problemer i både produktionen og detailleddet, hvilket har særlig betydning for American Apparel, der skiller sig ud ved at have alt inden for egne mure, fra design over produktion til markedsføring. Et af firmaets slogans har således været, at man ikke benytter sig af asiatiske »sweatshops«, fabrikker der underbetaler og på anden vis udnytter deres arbejdere. Alt fremstilles i USA til en hæderlig løn. Til gengæld bruger selskabet så mexikanske indvandrere. Og kvinder.

AMERICAN APPAREL-CEO/

Dertil kommer det problem, der ofte er med virksomheder, hvis drift og image er knyttet så tæt til skaberens person. Dagen efter Paula Schneiders udnævnelse skrev omkring 30 ledende medarbejdere til selskabets bestyrelse for at presse den til at tage Charney tilbage. Uden ham går ilden helt ud, frygtes det.

Her skal Paula Schneider så ind og skabe sin helt egen identitet. En stor del af udfordringen bliver at vinde sine medarbejderes tillid. Hvilket kan blive svært, når 30 af dem er imod afsættelsen af hendes forgænger.

Det kan selvfølgelig hjælpe, at hele hendes karriere har været inden for tekstilbranchen, hvor hun som nævnt er vant til virksomheder med problemer. Og måske kan det også hjælpe, at hun i sin tid tog pædagogik som bifag, da hun studerede. Hovedfaget var kostume-design.

Schneider selv har holdt sig til at sige, at hun har stor respekt for American Apparels brand – hvilket tages som et hint om, at hun formentlig vil arbejde mest på de indre linjer og forretningsdriften. Foruden at støvsuge lidt ud i de suggestive reklamer.

Men det er først og fremmest ekstraordinært vigtigt, at hun er kvinde, siger Catherine Tinsley, ledelsesprofessor ved McDonough School of Business på Georgetown University.

»Den tidligere topchef gjorde nogle gode ting ... men selv vidunderlig teknologi kan ikke råde bod på at have en dårlig virksomhedskultur. Denne person skabte en utrolig seksualiseret kultur, som tydeligvis var truende og fornedrende for et stort antal medarbejdere. Ved at hente en kvinde ind sendes et stærkt signal om, at den opførsel ikke tolereres. Symbolikken i det er virkelig vigtig,« udtalte hun efter Schneiders udnævnelse til netmagasinet Biz Women.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen