Berlingske Business

Fra opvasker til hotelkonge

23BUSAllan-Agerholm.jpg
Allan Agerholm begyndte sin karriere i hotelbranchen som opvasker på Hotel Impala i Silkeborg. I dag er han bl.a. chef for Bella Center, hvor dette foto er taget. Foto: Linda Kastrup

Få har besøgt så mange afkroge af hotelbranchen som Allan Agerholm. I dag er han chef for en af landets vigtigste hotelkæder.

Når København i disse år oplever et regulært turistboom, giver det penge i kassen i hele byen. Men det er de færreste, som kan glæde sig så meget som Allan Agerholm. Silke­borgenseren er direktør for BC Hospitality, som omfatter Bella Sky, Copenhagen Marriott og flere andre af byens travleste hoteller og konferencecentre.

At han som 50-årig skulle stå som en af Københavns største hotelkonger, havde Allan Agerholm næppe kalkuleret med, da han første gang tog opvasken på Hotel Impala ved ringvejen i Silkeborg. Men at den unge Agerholm havde ambitioner om at være mere end blot opvasker, viste sig hurtigt. 1986 blev han Danmarks formentlig yngste hotelejer, da han som 21-årig overtog Hotel Danica i Horsens med 32 værelser.

23BUSDorte-Krak-tilalle#2.jpg

Et tilbud han ikke kunne afslå

Selv om det lå i kortene, at han skulle blive til noget stort inden for hoteller, har Allan Agerholm taget enkelte afstikkere til helt andre boldgader. Blandt andet da han kortvarigt levede af at købe fødevarer i Østeuropa og sælge dem videre i Mellemøsten.

Han gjorde dog efter kort tid comeback i hotelbranchen og markerede sig for alvor som et navn i faget, da han i 2001 blev operationsdirektør i Hilton og stod for åbningen af den store satsning Hilton Copenhagen Airport. I de kommende år gik han fra forfremmelse til forfremmelse og besad direktørstillinger i Hilton i både Danmark og Sverige.

11BUSAgerholm.jpg

De første skridt til den toppost, han i dag bestrider i BC Hospitality Group, tog Allan Agerholm, da han i 2007 satte sig i spidsen for hotellet Crowne Plaza, som stod til at åbne dørene to år senere. Hotellet skulle snart blive landskendt som »Det sorte tårn«, hvor de langstrakte regeringsforhandlinger i efteråret 2011 fandt sted.

Her sad han som direktør, indtil Bella Center en dag i efteråret 2013 gav ham et tilbud, han ikke kunne afslå. De havde udset ham som den nye øverste direktør, der skulle afløse pensionsklare Arne Bang Mikkelsen. Samtidig ville Bella Center overtage Crowne Plaza og gøre hotellet til en del af sin voksende koncern.

10BUSTivoli-II.jpg

Det sagde Allan Agerholm og hans bestyrelse ja til. Dermed satte han sig i spidsen for en slagkraftig kæmpeaktør med næsten 1.200 hotelværelser, 150 møde- og konferencelokaler samt flere end 200.000 kvadratmeter lokaler til messer, kongresser, konferencer og koncerter.

Bestyrelsesposter

Foruden sin stilling som direktør eller Chief Hospitality Officer, som de selv kalder det i BC Hospitality Group, er Allan Agerholm også næstformand for bestyrelsen i hotellernes og restauranternes brancheorganisation, Horesta.

Alexander Kølpin

Han har også tidligere siddet i bestyrelsen hos Wonderful Copenhagen. Men den position fratrådte han i oktober efter utilfredshed med manglende kommunikation fra bestyrelses­formanden i kølvandet på skandalen om det store Eurovision-underskud.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen