Berlingske Business
12:46Positiv stemning i Europa styrer uden om Madrid

Fra kødboller til køkkener – IKEA kan sælge alt

15BUSDennis-Balslev-191931.jpg
IKEA har haft et godt 2015/2016. Regnskabsåret slutter med udgangen af august, men allerede nu kan Dennis Balslev, administrerende direktør for IKEA, afsløre, at især køkkener, knækbrød og kødboller har solgt godt. Arkivfoto: Christian Liliendahl

Svenske IKEA fortsætter med at vokse i Danmark og er godt på vej til at runde fire mia. kroner i omsætning. Væksten bredt funderet, men primært køkkener har været et hit hos de danske forbrugere.

Hvis man det seneste år er kommet hjem fra IKEAs varehus med potter, pander, tallerkener, glas eller måske et helt køkken, er man ikke ene om det – og det er ikke tilfældigt. IKEA Danmark har nemlig det seneste år haft fokus på varer i og omkring køkkenet, hvilket blandt andet betyder, at varehusene er indrettet med det formål at drage kundernes opmærksomhed mod netop køkkenområdet.

Missionen er lykkedes og har drevet væksten frem, så den samlede omsætning for IKEAs danske ben forventes at lande på 3,9 milliarder kroner i det regnskabsår, som slutter ved udgangen af august. Væksten ligger dermed på cirka fem procent, og det giver endnu engang administrerende direktør for IKEA Danmark, Dennis Balslev, et rekordår.

»2016 bliver det bedste år nogensinde. Vi er rigtig godt tilfredse med, at væksten fortsætter, og at vi nu nærmer os de fantastiske fire milliarder kroner i omsætning, som vi har jagtet,« siger Dennis Balslev.

IKEA

Alene på køkkener og køkkenudstyr er omsætningen vokset med ti procent. 30.000 danskere har købt et nyt IKEA-køkken det seneste år, og salget af varer, der relaterer sig til køkkenet, er ligeledes steget. Dennis Balslev fremhæver dog, at der på flere områder er godt gang i salget.

»Generelt vokser vi både inden for møbler og småting. Væksten sker over en bred kam blandt vores forskellige forretningsområder i varehuset, og det gør vores forretning sund,« siger Dennis Balslev, som understreger, at bundlinjen følger med.

»Jeg har store forventninger til, at bundlinjen bliver det bedste, vi har leveret for IKEA Group,« siger han.

Blå/gul succes

IKEA kan tilsyneladende få danskerne til at købe nærmest hvad som helst. Varehusenes restauranter er også vokset med fem procent det seneste år, og IKEA har nu fået godkendelse i stort set alle danske varehuse til at sælge andre fødevarer end tilberedt mad i restauranten. Det betyder, at IKEAs kunder nu kan købe svenske madvarer som frosne kødboller, knækbrød og svenske sild og småkager med hjem. Selv om varerne primært er sat til salg for at styrke IKEAs brand som et svensk koncept, er der stor interesse for de svenske madvarer – til overraskelse selv for topchefen.

»Jeg har altid tænkt, at hvorfor skulle vores kunder købe svenske sild. Men det fungerer altså, og vi vokser meget mere, end vi havde troet,« siger Dennis Balslev.

(FILES) A file picture taken on February 29, 2012 shows a person

Men træerne vokser ikke ind i himlen, heller ikke for IKEA. Sidste år voksede den svenske detailgigants danske ben med otte procent, og den danske forretning har svært ved at bidrage med ti procent vækst om året, som blev meldt ud som vækstmål fra IKEA Group i 2013. Det kræver flere butikker, og det ligger ikke i de umiddelbare fremtidsplaner, at IKEA åbner flere butikker i Danmark. Det skyldes dels, at det er svært at finde den helt rette placering, dels at Danmark er et lille land, hvor mange i forvejen er kunder i IKEA.

»I Danmark satser vi på det nye varehus i København,« siger Dennis Balslev med henvisning til det IKEA-varehus, som forventes at åbne i København i sommeren 2019.

»Så kommer vi til at vokse væsentligt mere i Danmark, simpelthen fordi vi har et varehus mere,« siger direktøren, som forventer, at omsætningen med det nye varehus stiger med 700 millioner kroner. Foruden nye varehuse er online-handel et andet område, der kan bidrage yderligere til væksten over de næste år.

IKEA Odense snart færdig

E-handel spurter i vejret

»E-handlen tager mere og mere fart. Den er vokset det seneste år med 40 pct., og det er selvfølgelig noget, vi er opmærksomme på at udvikle, så vi får e-handel og de fysiske butikker til at spille sammen,« siger Dennis Balslev.

Forventningerne til det kommende år er at ligge på samme vækst som i det foregående. Det vil bringe IKEA Danmark op på en omsætning på 4,1 milliarder kroner.

»Det tror vi på, vi kan,« siger Dennis Balslev .

IKEA Group fremlægger regnskab i den kommende måned. I 2015 landede den samlede omsætning på 31,9 milliarder euro, svarende til 238 milliarder kroner. IKEAs erklærede mål er at ramme en omsætning på 50 millarder euro, svarende til 373 millarder kroner om fire år.

Pix: FILE GERMANY IKEA EARNINGS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen