Berlingske Business

Formand undgår kæmpe erstatningskrav efter grandprixunderskud

Bestyrelsesformand nægter ansvar for melodigrandprix-underskud
ARKIV: Michael Metz Mørch i 2012. Den tidligere bestyrelsesformand for Wonderful Copenhagen, mener ikke, at han er ansvarlig for millionunderskuddet efter det internationale melodigrandprix i 2014. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2017) Foto:

En tidligere bestyrelsesformand i Wonderful Copenhagen blev pålagt et millionkrav, men han går fri i ankesag.

Michael Metz Mørch, der er tidligere bestyrelsesformand i fonden Wonderful Copenhagen, er ikke ansvarlig for det millionunderskud, som opstod, da Danmark afholdt det internationale melodigrandprix i 2014.

Det har Erhvervsankenævnet afgjort i en ankesag, skriver Michael Metz Mørch tirsdag på det sociale medie LinkedIn.

»Kendelsen er klar. Der er ikke fornødent grundlag for at anlægge en erstatningssag imod mig.«

»Jeg kan efter fire år - under et umenneskeligt hårdt pres endelig ånde lettet op. Uplettet på min ære og taknemmelig over et velfungerende dansk retssystem. Det er en ubeskrivelig lettelse,« skriver han blandt andet.

Beslutningen trumfer Erhvervsstyrelsens afgørelse. Dermed slipper den tidligere bestyrelsesformand for at betale de 21 millioner kroner i erstatning, som Erhvervsstyrelsen havde pålagt ham.

01BUSDyr-bolig-kan-blive-bi.jpg

Sagen begyndte at rulle, efter at Wonderful Copenhagen i samarbejde med DR stod for at holde Eurovision Song Contest på Refshaleøen i 2014.

Projektet blev langt, langt dyrere end budgetteret og efterlod et underskud på 58 millioner kroner. Det valgte Wonderful Copenhagen at dække, selv om den hverken havde pengene eller var juridisk forpligtiget det.

Underskuddet dækkede fonden ved at optage en række lån hos DR, og det var ifølge Erhvervsstyrelsen ulovligt.

CANADA/APOTEX

Styrelsen vurderede derfor i februar 2017, at Michael Metz Mørch havde tilsidesat sit ansvar og var erstatningsansvarlig for 21 millioner kroner.

Med Erhvervsankenævnets beslutning går Michael Metz Mørch fri for erstatningsansvar.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen