Berlingske Business
17:42

Forhandlinger om nyt dyrevelfærdsmærke strandet

mærke
Det kan have lange udsigter, før der kommer et nyt velfærdsmærke på al fersk svinekød i danske supermarkeder. Foto:

Fødevarestyrelsen er endnu ikke lykkedes med at samle detail- og interesseorganisationer bag et nyt velfærdsmærke til svinekød. Parterne står fast med ultimative krav.

På engelsk har man udtrykket backdoor diplomacy, der er et redskab, politikere og embedsmænd tager i brug, når forhandlinger er kørt fast.

Øvelsen går ud på at samle de uenige aktører hver for sig i korridorerne - langt væk fra mediernes og offentlighedens lys - og dér - under mere uformelle og mindre stressede omstændigheder - forsøge at høvle knasterne stilfærdigt af, inden man til sidst kan samle parterne igen til en ny forhandling.

Netop de strabadser har Fødevareministeriet givet sig i kast med den seneste måned, efter man i starten af marts måtte erkende, at det ikke var muligt at samle detailhandlen og interesseorganisationerne bag et nyt dyrevelfærdsmærke, der efter planen skal plastres på alt fersk svinekød i løbet af det kommende år.

Parterne, der blandt andet består af Dansk Supermarked, Danish Crown, Coop, Økologisk Landsforening og Fødevareministeriet, har siden august 2014 forsøgt at nå til enighed om det nye velfærdsmærke, der skal pryde pakkerne med svinekød og i sidste ende guide forbrugerne til et oplyst valg, når de handler ind i supermarkederne.

Problemerne er flere: Parterne er først og fremmest uenige om, hvordan den nye mærkningsordning, som vil anprise svineproducenterne med alt fra nul til tre stjerner, skal udformes. Oplægget fra Fødevarestyrelsen er, at økologisk svinekød og frilandsgrise begge vil få tre stjerner, men det udspil huer ikke landets største detailkæde Coop, der fra starten har sat sig imod, at de to produktionsformer sidestilles.

RB Plus Masser af økoforbrugere, men få landmænd

Derudover er Coop - i selskab med Dyrenes Beskyttelse og andre - kritiske over for de kriterier, der skal opfyldes for, at en svineproducent kan gøre sig fortjent til en enkelt stjerne.

Efter et forgæves fællesmøde i marts, hvor alle parterne, var tilstede, er departementet i Fødevareministeriet trådt ind i forhandlingerne, og her man den seneste måneder indkaldt aktørerne enkeltvis for at udøve lidt af det føromtalte backdoor diplomacy. Anstrengelserne synes dog at have været forgæves, efter Coop som sidste hold var forbi ministeriet mandag.

Her stod detailkæden fast på sine krav, fortæller Coops CSR-chef, Signe Frese. Coop har tidligere kaldt det for et ultimativt krav, at frilandsgrise og økologiske ikke sidestilles med tre stjerner, ligesom man mener, at kravene for at gøre sig fortjent til den ene stjerne er for små, og at »de anpriser konventionelle svineproducenter«, og her står man stadig, fastslår Signe Frese.

Mærke

Hun håber fortsat, at parterne kan nå til enighed om vilkårene og opfordrer i samme stund Fødevareministeriet til at indkalde alle parterne til et fælles møde igen.

»Hvis vi skal lave velfærdsmærket, skal vi have taget snakken i fællesskab. Det er vigtigt, hvis vi skal skabe troværdighed omkring det her mærke, at vi alle sammen er med, og at vi diskuterer med hinanden frem for styrelsen alene,« siger Signe Frese og opfordrer i samme stund til en »transparent« proces.

Mens Coop altså fortsat står udenfor, har Dansk Supermarked allerede meldt sig parat til at plastre mærkerne på deres svinekød på de vilkår, der er blevet fremlagt indtil videre.

»I Dansk Supermarked ser vi frem til at tage det nye statslige dyrevelfærdsmærke i brug. Mærket vil skabe gennemsigtighed på det danske marked og bidrage til flere produkter med dyrevelfærd i forskellige prisklasser,« skriver Helene Regnell, CSR-chef hos Dansk Supermarked i en email.

svinekød

Hos Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen ønsker man ikke kommentere de aktuelle forhandlinger, men forsikrer om, at man fortsat håber på at lande en aftale, som alle aktører står bag.

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen