Berlingske Business

Forbrugerrådet: Legetøjsdirektiv kræver kontrol

Legetøj
Arkivfoto Foto:

De nye skrappere EU-regler for kemi i legetøj for børn er et lille skridt i den rigtige retning, men kan kun beskytte vores børn, hvis Miljøstyrelsen sørger for stringent kontrol af importører og producenter, understreger Forbrugerrådet.

EUs legetøjsdirektiv er langt fra den endelige løsning på problemet med skadelig kemi i produkter til børn. Og så er det fuldstændigt afgørende, at Miljøstyrelsen sørger for at håndhæve reglerne. Det fastslår Forbrugerrådet, som dog hilser regelsættet velkommen.

»Enhver begrænsning af farlig kemi gør kun situationen bedre, og giver forældre mere ro i sindet. Det er et skridt i den rigtige retning, men sådan en regulering fungerer kun, hvis der er en kontrol. At de danske myndigheder holder øje med, at importører og producenter har forstået reglerne og implementerer dem rigtigt. En kontrol fra Miljøstyrelsen er ekstremt vigtig her,« siger Mette Boye, udviklingschef i Forbrugerrådet.

Hun understreger, at problemet med uønskede stoffer i legetøj langt fra er løst med de nye regler.

»Det store slag i forhold til kemi er der stadig. Der er masser af kemi, som endnu ikke er reguleret, og som er under mistanke for at have effekter på miljø og sundhed,« siger Mette Boye.

Samme konklusion lyder fra Informationscenter for Miljø og Sundhed.

»Som forældre og forbrugere er det rigtig svært at se, hvilke kemikalier der er i legetøj. Nu får man mulighed for at se en lille del, men de ikke-deklarationspligtige parfumer kan også være allergifremkaldende, og hormonforstyrrende stoffer er ikke nævnt i direktivet. Der står en overordnet beskrivelse af, at det ikke må være til skade for børnene, men det er ikke nyt,« sagde ph.d. Mia Birkhøj Kjærstad fra Informationscenter for Miljø og Sundhed til Business.dk tidligere tirsdag.

Direktivet om kemikalier i legetøj - også kaldet legetøjsdirektivet - blev vedtaget i 2008 og trådte i kraft 20. juli i år. Det fastsætter blandt andet grænseværdier for en række stoffer, som ikke tidligere har været reguleret, og fastlægger, at en række parfumestoffer skal deklareres.

Men tingene kan blive endnu sundere, og Forbrugerrådet efterlyser en større interesse for miljømærkerne Blomsten og Svanen, som giver en henholdsvis europæisk og nordisk garanti for, at produkterne lever op til skrappe miljøkrav, tager hensyn til forbrugerens sundhed og er af god kvalitet.

»Man kunne ønske sig, at der var flere producenter, der ville benytte sig af Blomsten og Svanen for det kunne være en måde, hvorpå forældre kunne vælge sikkert. Det er ikke så udbredt endnu, desværre. Der er stadig et stort hul i markedet for produkter, hvor man kan være sikker på, at der er styr på sagerne,« siger Mette Boye.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen