Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Forbrugerrådet advarer mod Coops gratis madkredit sidst på måneden

Handlende med indkøbsposer fra Superbrugsen.
Foto:

Køb dagligvarer for 2.000 kr. og vent med at betale til næste måned, lyder et tilbud fra supermarkedsgiganten Coop. Forbrugerrådet advarer mod tilbuddet, der kan føre til et overforbrug.

Hvis du ikke har penge til bøffer og rødvin sidst på måneden, så kan du fremover købe for op til 2.000 kr. i enten Kvickly, Irma, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen eller Fakta og vente med at betale til måneden efter.

Sådan lyder et nyt tiltag fra dagligvaregiganten Coop, men tiltaget møder ikke begejstring hos Forbrugerrådet Tænk. Seniorøkonom Morten Bruun Pedersen mener, at det vil føre til et uholdbart overforbrug hos kunderne.

»Vi synes ikke, at det er et særligt godt tiltag. Folk får hverken flere eller færre penge mellem hænderne på længere sigt ved, at de får den her mulighed for at købe for 2.000 kr. ekstra. Hvis man har brug for det, så vil man lynhurtigt sætte sit forbrug op til noget, som man ikke har råd til. Så jeg ser ikke ideen i det. Man har de penge, som man har,« siger Morten Bruun Pedersen.

Coops adm. direktør, Peter Høgsted, forklarer, at baggrunden for tiltaget er, at dagligvaregiganten kan se et særligt indkøbsmønster hos kunderne. Således falder danskernes forbrug med syv procent fra månedens begyndelse, hvor lønningerne er kommet ind på kontoen, til slutningen af måneden, hvor der tilsyneladende ikke er så mange penge tilbage på kontoen.

Høgsted

»Det vil sige, at vi køber syv procent dårligere eller færre fødevarer, som måneden går. Og der siger vi, at en mulighed vil være, at du som medlem i stedet for at skulle tage alle mulige andre slags lån, får en lille madkredit,« siger Peter Høgsted.

Hvor meget hjælper det dem, der ikke har flere penge sidst på måneden? De 2.000 kr. skal jo så bare betales måneden efter?

»Ja, men så kan du jo tage nye 2.000 kr. måneden efter igen,« siger Peter Høgsted.

Men så er pengene jo allerede brugt, og så svarer det bare til at have taget et lån på 2.000 kr.?

»Du kan hele tiden køre med en kassekredit hos os på 2.000 kr., som er rentefri og gebyrfri. Hvis man skal bruge mere end 2.000 kr., skal man gå i en bank. Så det er for at hjælpe på de situationer, hvor man har brug for lidt ekstra,« siger Peter Høgsted.

Det er ikke en kanin op af hatten

Lars Krull, der er bankforsker og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, tvivler på, at Coops tilbud til medlemmerne får den helt store effekt. Han påpeger, at de kreditværdige allerede i dag har muligheden for at få en gratis kredit på en måned.

»Hvis man har et Mastercard med en kredit på 30.000 kr., og man bruger samtlige 30.000 kr. efter den 20. i denne måned, oktober, så skal du alligevel ikke betale dem tilbage før 1. december. Så det vil sige, at det er noget, der i forvejen er gratis for de kreditværdige. Resten er så dem, der ikke har brug for kredit, eller dem som ikke kan få deres økonomi til at slå til,« siger Lars Krull.

Coop

Han ser derfor ikke noget banebrydende i Coops nye tiltag.

»Jeg så Coop sælge det her som at trække en kanin op af hatten. Men det skal være meget banebrydende for at være en kanin, ellers er det ikke en kanin. Og det her er ikke en kanin,« siger Lars Krull.

Også Morten Bruun Pedersen er skeptisk og kalder Coops madkredit for et salgsgimmick. Og han anbefaler forbrugerne en anden og mere holdbar løsning.

»Man skal hellere sørge for at holde sig inden for det budget, som man har. For selv om der ikke er renter på kreditten hos Coop, så er det trods alt et overforbrug, der skal betales tilbage på et tidspunkt,« siger Morten Bruun Pedersen.

Coop-direktør Peter Høgsted afviser, at dagligvaregiganten medvirker til at bringe økonomisk svage personer - der ikke kan administrere deres penge over en måned - ud i yderligere gæld.

»Det er jo ikke kunder, der ikke kan administrere. Det kan lige så vel være dig og mig. Det er en relativ lille kredit, og det er klart, at hvis du misbruger den kredit, så bliver muligheden lukket for dig. Vi skal ikke tabe penge på det her, og vi skal ikke lokke nogen til at bruge penge - vi skal hjælpe vores kunder,« siger Peter Høgsted.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen