Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Føtex går på nettet med dagligvarer

Føtex i Sønderborg har opsat et skilt i butikken på arabisk.
ARKIVFOTO Foto:

Portalen iPosen.dk skifter navn til Føtex, og det bliver dermed endnu tydeligere, at Dansk Supermarked langsomt bevæger sig ind i kampen om digitale kunder i dagligvarehandlen.

Hvis Dansk Supermarked med opkøbet af iPosen.dk sidste år tog et museskridt ind på den digitale spillebane for fødevarehandel, så rykker koncernen nu tilsyneladende endnu et par skridt nærmere den digitale kamp på madmarkedet.

IPosen.dk er nemlig fortid, når portalen skifter navn til Føtex Dagligvarer og Føtex, som det fremgår af iPosen.dks hjemmeside.

Dansk Supermarked, som sidste år omsatte for godt 57 milliarder kroner, har hidtil holdt sig til at sælge nonfood til forbrugerne på nettet via Wupti.com og Bilka.dk, mens iPosen.dk leverer dagligvarer til blandt andre ældre, der er visiteret af det offentlige samt daginstitutioner.

20BUSF-tex-143541.jpg

Administrerende direktør Per Bank har indtil videre forholdt sig relativt defensivt i forhold til at udvide koncernens dagligvarehandel på nettet, og han har ikke været imponeret over mulighederne for at sælge mælk og mel på nettet. Indtjeningsmæssigt er der heller ikke meget at komme efter på det digitale madmarked - endnu.

Nemlig.com, som er landets eneste digitalt fødte supermarked, kom for nyligt ud med et underskud på 60 millioner kroner. Medejer og administrerende direktør Stefan Plenge startede i øvrigt med at sælge dagligvarer til ældre, ligesom iPosen.dk. Hos Coop forsøger man sig med forskellige formater for at gøre det digitale dagligvareben rentabelt. Senest er irma.dk udvidet til at omfatte alle Coops kædeformater på coop.dk.

Det har ikke været muligt at få en kommentar hverken fra Dansk Supermarkeds administrerende direktør, Per Bank, eller hans direktør i Føtex, Thor Jørgensen. Til gengæld skriver Moonis Kamil, som er chef for iposen.dk og har stiftet virksomheden, at navneskiftet er »ganske udramatisk«.

»Siden Dansk Supermarked i 2015 opkøbte iposen.dk, er alle de dagligvarer, som vi leverer til virksomheder, kommunalt visiterede borger og institutioner, plukket fra Føtex-varehuse, derfor har vi valgt at ændre navnet for ikke at forvirre kunderne,« skriver han i en mail.

29BUSR-dvin-110956.jpg

Selvom Dansk Supermarked går relativt langsomt frem i den digitale verden, er koncernens direktion ikke uden kompetencer inden for digitalisering. I 2014 blev Kenneth Nielsen hentet til Dansk Supermarked fra Amazon, hvor han arbejdede i koncernens Kindle-division. Inden da var Kenneth Nielsen ansat hos Apple, og siden han kom til Dansk Supermarked, har koncernen investeret i både wupti.com og iPosen.dk.

Dansk Supermarked blev overtaget af Salling-fondene i januar 2014, og siden har ledelsen med Per Bank som administrerende direktør og Nils Smedegaard Andersen som formand arbejdet på at finde den rette kurs for koncernen. A.P. Møller-Mærsk sidder stadig på 19 procent af aktierne, som Per Bank gerne ser Dansk Supermarked selv købe tilbage.

Dagligvaremarkedet omsætter samlet for omkring 100 milliarder kroner årligt. Det er dog fortsat i de fysiske butikker, langt størstedelen af salget ligger. En ny undersøgelse fra Eniro viser, at den andel af danskere, der har forsøgt sig med digital dagligvarehandel, er stagneret på omkring 13 procent.

dansk supermareked

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen