Berlingske Business

Første kvartal er forløbet helt efter planen for IC Companys

ICC
IC Companys bygninger på Raffinaderivej. Foto:

Modekoncernen IC Companys har taget hul på første kvartal af regnskabsåret 2013/14, og det er gået efter planen, hvor fokus blandt andet har ligget på at forbedre indtjeningen på Mid Market-segmentet.

Det fortæller administrerende direktør i IC Companys, Mads Ryder, onsdag til Ritzau Finans.

Set på de enkelte segmenter kommer Premium-segmentet ud af kvartalet med et resultat af den primære drift (EBIT) på 53,8 mio. kr., hvor det lå en anelse højere i samme periode i 2012/13, da det dengang lå på 56,0 mio. kr.

Derimod er der fremgang at spore i Mid Market-segmentet, der noterer en stigning på EBIT-resultatet til 20,7 mio. kr. fra 13,9 mio. kr. i forhold til første kvartal 2012/13.

- Vi er startet året helt som forventet. Vi har set, at vi har kæmpet lidt med vores Mid Market-segment, og der har vi nu forbedret vores indtjening. Så ser vi fortsat, at vores Premium-mærker Tiger of Sweden, By Malene Birger og Peak Performance klarer sig ganske tilfredsstillende. Generelt er det et kvartal, der helt er forløbet efter planen og forventningerne, og det er grunden til, at har fastholdt vores helårsforventninger, lyder det fra Mads Ryder.

IC Companys har i forbindelse med regnskabet fastholdt forventningerne til regnskabsåret 2013/14. Selskabet venter dermed fortsat en beskeden omsætningsvækst i forhold til 2012/13, da omsætningen var på 3,3 mia. kr. for den samlede koncern, samt et investeringsniveau på 70-90 mio. kr. Den samlede indtjening (EBIT) ventes at vokse væsentligt i forhold til 157 mio. kr., der var tallet for 2012/2013.

- De her ting, som vi har nået i første kvartal, peger kun i retning af, at vi kan fastholde vores forventninger til hele året. Den her første periode ud af fire bestyrker bare, at vi stadig tror på, at vi kan nå en helårsforventning om at forbedre indtjeningen totalt set for koncernen og en vækst i vores Premium-segmenter, siger Mads Ryder.

Samlet er IC Companys kommet ud af første kvartal af 2013/14 med en øget nettoomsætning, der landede på 1051,5 mio. kr. fra 1050,7 mio. kr. i første kvartal af 2012/13, mens resultatet af primær drift (EBIT) dykkede til 158,8 mio. kr. fra 165,2 mio. kr. i samme periode sidste år

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen