Berlingske Business

Flügger kræver millioner i erstatning hos it-leverandør

Logoer, Skilte, Flügger maling logo
Foto:

Malerkoncernen er i samarbejde med selskabets advokat og eksterne it-konsulenter ved at se på, om det kan placere et erstatningsansvar hos leverandøren af it-systemet.

- Når man skal bygge et hus og ringer og bestiller en murer, så har man jo en forventning om, at han kan finde ud af at mure, og at du ikke selv skal stå og gøre det.

Sådan lyder kritikken fra Flüggers topchef, Peter Røpke, til den leverandør, der har leveret et nyt it-system til malerkoncernen.

Systemet blev sat i luften i starten af december 2014, men har siden voldt store problemer og kostet mange mio. kr. for selskabet gennem de seneste måneder.

flügger

I andet kvartal faldt driftsoverskuddet til 4,4 mio. kr. fra 48,9 mio. kr. i samme periode året før.

- Vi er ikke eksperter og ikke en it-virksomhed, så vi regner med, at vi kan få noget professionel råd og vejledning, og det mener vi ikke, at vi har fået.

- Vi mener ikke, at kvaliteten har været i orden, og at vi er blevet behandlet ordentligt. Problemerne har medført ekstra udgifter på omkring 50 mio. kr., siger Peter Røpke, til Ritzau Finans, i forlængelse af selskabets regnskab for andet kvartal.

Malerkoncernen er i samarbejde med selskabets advokat og eksterne it-konsulenter ved at se på, om det kan placere et erstatningsansvar hos leverandøren af it-systemet.

Flügger

Der er tale om et it-system, som samkører ordrer, salg, indkøb, lagre og økonomistyring. Den pågældende leverandør mener ifølge Peter Røpke ikke, at det er skyld i problemerne.

- Jeg tror ikke selv, at de er klar over problemerne. Vi er i hvert fald ikke enige. Kvaliteten og professionalismen af den leverance, vi har fået, er vi langt fra tilfredse med, siger Peter Røpke.

- Så kan man godt vende den om og spørge, om vi kunne have gjort noget gjort anderledes i processen i forhold til at flage problemerne. Det kunne vi da sikkert. Det er sjældent helt sort og hvidt, siger han.

Peter Røpke kan endnu ikke sætte en tidshorisont på, hvornår Flügger venter en afklaring på sagen.

Flügger-topchefen slår dog fast, at malerkoncernen er forbi problemerne og nu kan begynde at se fremad.

- Vi har brugt omkring ti måneder på at få det kørt ind, og vi har faktisk haft en stabil driftssituation siden midten af september.

- Problemet er, at vores it-problemer har ramt os lige midt i en højsæson, så det kommer måske til at se værre ud, end det måske reelt er. Men nu er vi på tilbage på et niveau, som er bedre, end før vi fik systemet, siger Peter Røpke.

Han vurderer ikke, at it-problemerne har haft specielt store konsekvenserne, hvad angår antallet af kunder.

flügger

- Vi er heldigvis i en branche med meget loyale kunder, og vi har virkelig prøvet at servicere dem. Vi har ikke haft store kunder, som har forladt os, men vi har store kunder, som har været utilfredse i en periode, og hvor vi har måttet kompensere dem. Men vi har dem stadig, siger Flügger-topchefen.

- Vi har også haft mindre kunder, som i perioder har handlet hos konkurrenter, fordi vi ikke har kunnet levere, men dem arbejder vi på at få tilbage, siger Peter Røpke.

I forbindelse med regnskabet for andet kvartal nedjusterer Flügger forventningerne til årets resultat.

Flügger venter nu en omsætning på 1800 mio. kr. og et EBIT-resultat på 25 mio. kr. med en elastik på 5 mio. kr. i begge retninger.

Tidligere ventede malerkoncernen en omsætning på cirka 1900 mio. kr. og et EBIT-resultat på omkring 100 mio. kr.

På aktiemarkedet falder Flügger-aktien med 10,1 pct. til 350,50 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen