Berlingske Business

En svær, men nødvendig beslutning

rr
Koncernchef i Dagrofa, Per Thau. Foto:

Dagrofas koncerndirektør, Per Thau, tror, at den nye butiksstruktur kan sætte en prop i de store underskud, Dagrofa har præsenteret i årevis. Butiksåbninger kommer formentlig på tale i det kommende år.

Når de sidste Meny-butikker slår dørene op i slutningen af maj, betyder det samtidig, at SuperBest og Eurospar lukker dørene én gang for alle. Chefen for alle kæder, Dagrofas koncerndirektør, Per Thau, fortæller, at det har været en svær, men nødvendig beslutning at nedlægge de to kendte kæder.

»Feedbacken fra vores kunder siger, at alle landets butikskoncepter ligner hinanden for meget. Derfor har vi med Meny forsøgt at skabe et fødevaremarked, som er et reelt alternativ,« siger Per Thau.

Foruden Meny ejer Dagrofa blandt andet discountkæden Kiwi og de mange lokale Spar-butikker. De seneste år har Dagrofa præsenteret underskud på underskud. Seneste regnskab viste et resultat på minus 318 millioner kroner før skat.

Skal sikre vækst

Det dårlige resultat skyldes blandt andet investeringer i Meny, som Per Thau forventer, at man nu vil høste frugterne af.

»Nu har vi den struktur, som vi gerne vil have i Dagrofa. Meny er et af de tiltag, som skal være med til at sikre vækst.«

Han håber, at kunderne vil opleve, at Dagrofa nu har to meget forskellige tilbud inden for dagligvaremarkedet.

»Vi skærper profilerne med Kiwi som klar discount på den ene side og Meny som fremtidens fødevaremarked på den anden,« siger koncernchefen og tilføjer, at især Eurospar lå i en ugunstig position, hvor det hverken var discount eller supermarked.

I første omgang åbner Dagrofa 119 butikkeri Danmark. Men flere kan være på vej, de kommende år, fortæller Menys kædedirektør, Jørgen Nielsen.

Over de kommende tre-fire år forventer han, at Meny vil tilføje mellem ti og 20 nye butikker til kæden.

»Vi skal have flere butikker i Københavnsområdet, og vi skal have bygget nogle i Trekantsområdet,« siger Jørgen Nielsen.

Der kan ifølge kædedirektøren blive tale om, at Spar-butikker udvides og bliver til Meny, at Dagrofa opfører nye butikker »fra bar mark«, eller at selvstændige købmænd skifter fra konkurrenterne.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen