Berlingske Business
17:17Ejendomsaktie lukker med voldsomt fald

En præcis overdragelse

lego
LEGO-pressebillede i forbindelse med generationsskiftet i LEGO 27.4.2016. Kjeld Kirk Kristiansen og sønnen Thomas Kirk Kristiansen. (Foto:LEGO 2016) Foto:

Når Thomas Kirk Kristiansen om en uge sætter sig i stolen som næstformand for Lego og formand for Lego Fonden, sker det efter en veltilrettelagt plan. Han skal sikre familiens tarv.

Når en familie som Kirk Kristiansen sender stafetten videre til næste generation, rammer det offentligheden med en enorm gennemslagskraft.

Men beslutningen egner sig ikke til overfortolkninger. Omvendt skal beslutningens betydning heller ikke undervurderes.

Selve overdragelsen sker formelt i næste uge, når bestyrelsen for Lego konstituerer sig efter den årlige generalforsamling, men ridderslaget blev givet gennem simultane dobbeltinterviews med far, Kjeld Kirk Kristiansen, og søn, Thomas Kirk Kristiansen til Finans og Wall Street Journal.

Den offentlige udnævnelse af Thomas Kirk Kristiansen er gennemtænkt, for han kan nu ride videre med den stærkest mulige opbakning fra en far, som har varetaget familiens interesser i årtier.

I den inderste ledelse har beslutningen været kendt i flere år.

Lego

Det skulle gå den vej, for som det fremgår af familiens ejerskabstestamente, så vælger hver generation »én person, der påtager sig rollen som den mest aktive ejer på vegne af hele familien«.

Den rolle har Thomas Kirk Kristiansen fået pålagt for flere år siden, eller som Kjeld Kirk Kristiansen siger det i en pressemeddelelse:

»Vi har i familien igennem en årrække forberedt os grundigt på fremtiden. Jeg er rigtig glad for, at vi nu er klar til tage nogle vigtige skridt i det glidende generationsskifte, der er med til at sikre aktivt ejerskab af Lego-koncernen – ikke bare i næste generation, men også i de kommende generationer.«

Thomas Kirk Kristiansen skal være den mest aktive ejer på vegne af hele familien og være helt tæt på de centrale selskaber Lego-fonden, Lego-koncernen og investeringsselskabet Kirkbi.

lego

Klart signal

I grundessensen fortæller det alt, om den rolle som Thomas Kirk Kristiansen får overdraget, når Kjeld Kirk Kristiansen træder et skridt tilbage, vel at mærke ikke ud, men det lille skridt tilbage, som vil modne Thomas Kirk Kristiansen til den dag, han står alene med opgaven og skal tegne virksomheden udadtil og ikke mindst over for medarbejderne.

Iagttagere kan ikke lade være med at trække ligninger til håndteringen af generationsskiftet hos Danmarks største familiekontrollerede selskab, A.P. Møller - Mærsk.

De to selskaber minder om hinanden i selskabskonstruktion. Begge har klar adskillelse mellem ejerfond, driftsselskab og investeringsselskab, og hos A.P. Møller - Mærsk lå det også længe i kortene, at Ane Uggla skulle varetage familiens interesser, når Mærsk Mc-Kinney Møller ikke længere var til stede.

Hos A.P. Møller - Mærsk havde de håbet, at Mærsk Mc-Kinney Møller ville have overdraget stafetten ved offentligt at give den videre til Ane Uggla, men det fik de aldrig rigtig gjort med samme gennemslagskraft, som Kirk-familien gjorde det med interviewene i Finans og Wall Street Journal.

Prins Henriks dåb

I det lange løb har det næppe den store betydning, men over for virksomhedens ledergruppe og de mange tusinde ansatte, som ikke sidder tæt på familien, giver det tryghed at vide, at stafetten er givet videre fra højeste myndighed.

For så vidt angår den daglige drift skal skiftet ikke overfortolkes, men værdien i dobbeltinterviewet er et modent og velovervejet signal til ikke mindst medarbejderne, om at der ikke rykkes en tøddel ved de værdier, som familien repræsenterer.

Thomas Kirk Kristiansens væsentligste opgave er at repræsentere ejernes værdier i Lego, mens han kan støtte sig til eksterne bestyrelsesmedlemmer med dyb indsigt i klassisk drift. Ligesom hos A.P. Møller - Mærsk sætter familiens sig heller ikke for bordenden i Lego-koncernen. Thomas Kirk Kristiansen indtræder som næstformand i Lego A/S, ligesom han heller ikke har ambitioner om at blive koncerndirektør som sin far var fra 1979 til 2004.

kirkemand

Lært af andres fejl

Som en ledelsesekspert siger det, har familien lært af de fejl, andre familieejede selskaber har begået, især når arvinger i tredje, fjerde og femte generation i kraft af navn mere end af gavn sætter sig for bordenden i driftsselskaberne.

Lego har opbygget en klar struktur med en fond, der beskytter familiens ejerskab over koncernen, et investeringsselskab, der kan pleje den formue, som driftsselskabet genererer. Samme model er A.P. Møller - Mærsk nået frem til, efter at familien for et par år siden besluttede at etablere A.P. Møller Holding, skudt ind mellem ejerfond og kerneforretning.

Tredelingen sikrer, at familiedynastierne ikke bliver for komplekse.

Ejerfonden skal sikre værdier, kerneforretningen skal sikre fuld fokus på at udvikle forretningsmodellen, mens investeringsselskaberne kan tage sig af de investeringer, som familien enten har en særlig veneration for eller blot ser som en god investering.

Hos Mærsk-familien er det investeringen i Danske Bank. Hos Kirk-familien er det gode investeringer, koblet med investeringer, som understøtter brandet, f.eks. med forlystelsesparker og investeringer i bæredygtig energi, der skal sikre, at koncernen kan blive energineutral.

01BUSSoeren-Thorup-Soeren#2.jpg

Thomas Kirks aftryk vil vise sig

Strukturen sikrer en klar arbejdsfordeling og garanti for, at de enkelte områder kan holde fokus og få ansat personer med de rette kompetencer til de forskellige opgaver.

Hvordan Thomas Kirk Kristiansen vil forvalte sin nye rolle, vil kun tiden vise, men han vil komme til at sætte sit eget aftryk på rette tid og sted, og igen kan vi skele til A.P. Møller - Mærsk, hvor Ane Uggla har flyttet familiens profil fra monumenter til medmenneskelighed, og hvor ansatte ikke længere skal tilpasse sig organisationen, men hvor organisationen skal rumme de ansatte eller som Ane Uggla siger det:

»Vores ansatte har en værdi i egen ret – vi skal altid stræbe efter at skabe de rette rammer for de rette personer.«

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen