Berlingske Business
17:42

Ekspert: Pensam kørte over for rødt mindst fire gange i Hesalight-sagen

28BUSSoeren-Hougaard-140614.jpg
Investeringsekspert Søren Hougaard: Hesalight-investorer »har ikke gjort deres hjemmearbejde grundigt nok.« Arkivfoto: Claus Bech

Fire institutionelle investorer med sosu-assistenternes og politibetjentenes pensionskasse Pensam i spidsen overså adskillige blinkende alarmlamper, da de lånte den nu konkursramte LED-virksomhed Hesalight 588 mio. kr., siger investeringsekspert. Finanstilsynet kritiserer pensionskassers forarbejde.

Sosu-assistenterne og politibetjentenes pensionskasse Pensam overså mindst fire røde lys, da pensionskassen sammen med tre andre institutionelle ­investorer lånte den nu konkursramte lampevirksomhed Hesalight 588 mio. kr. i 2014 og 2015.

Det vurderer den erfarne venturekapitalist, bestyrelsesmedlem og direktør Søren Hou­gaard, tidligere professor på CBS. Han er forbløffet over pensionskassernes tilsyne­ladende mangel på omhu i forarbejdet til ­investeringen – den såkaldte due dilligence.

»Det er nok gået lidt for stærkt for dem. De har ikke gjort deres hjemmearbejde grundigt nok,« siger han.

»Når pensionskasserne vil lege bank, så skal de lave en kreditvurdering præcis som en bank. Mon en stor bank ville have lånt Hesalight med 20-30 medarbejdere, en beskeden omsætning og en lille egenkapital næsten 600 mio. kr.? Formentlig ikke. Det er jo en form for tilståelsessag for pensionskasserne. Hvis det havde været en god risiko at putte i bøgerne, så havde bankerne nok taget den.«

Hesalights detroniserede stifter Lars Nørholt, som er sigtet af Bagmandspolitiet for at have ført pensionskasserne bag lyset, hævder med støtte fra sin advokat, at han ikke ­forsøgte at skjule noget som helst for långiverne, og at Pensams due diligence var meget hurtigt overstået. Pensams bestyrelsesformand Dennis Kristensen har dog fastholdt, at Pensam gennemgik Hesalight omhyggeligt, inden pensions­kassen lånte lampevirksomheden over 200 mio. kr.

Lars Nørholt får nu støtte af sin tidligere medejer og Hesalights daværende tekniske direktør Martin Nielsen, som kalder Pensams due diligence »bizar«.

»Jeg har tidligere i min karriere været i fir­maer, som skulle have finansiering, og hvor potentielle investorer skulle foretage due diligence. Der var tale om væsentlig mindre beløb, men min oplevelse var, at det tog måneder, hvor alt blev kulegravet, og der blev indsat et skygge-team i regnskabsafdelingen for at gennemgå alt.«

»Derfor var jeg også meget forbløffet over, at hele processen på Hesalight var overstået på en uges tid. Det var en meget bizar oplevelse. Det var også mærkeligt, at vi ­aldrig hørte fra dem siden. Man kunne forestille sig, at de kom på besøg til kaffe – men det gjorde de ikke,« siger Martin ­Nielsen.

Psykiatrien RB PLUS Regeringen sætter ind mod vold på bosteder

Finanstilsynet er generelt ikke imponeret over pensionskasserne due diligence-indsats, når de skyder pensionsopsparernes penge i såkaldte alternative investeringer. Vicedirektør Jan Parner oplyser, at Finanstilsynet i 2013 bad om oplysninger om bla. pensionskassernes due diligence inden for alternative investeringer.

»Vi kiggede ind i noget, der var meget umodent. Pensionskasserne var ikke i tilstrækkelig grad omhygelige med deres due diligence. Der var virkelig plads til forbedringer, og der var ikke ret meget, der kunne udpeges som best practice,« konstaterer han, hvilket tilsynet også gjorde opmærksom på i en efterfølgende rapport fra 2014.

Siden har tilsynet fulgt op med inspektioner hos de enkelte pensionskasser: »Man kunne så forvente, at det ville være helt anderledes i dag. Men det er vores generelle opfattelse, at pensionskasserne stadig ikke er på det niveau, som de bør være,« siger Jan Parner.

Det har ikke været muligt at få yderligere kommentarer fra Pensam til Hesalight-sagen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen