Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Efterligning eller bare inspiration? Designere føler sig truet af supermarkedskæder

lplamper
De to lamper i Netto-kataloget har ifølge lektor Stina Teilmann-Lock, SDU, har klare associationer til de to Arne Jacobsen-klassikere fra lampevirksomheden Louis Poulsen

I Skandinavien er design bedre beskyttet end i de fleste andre lande, men lovgivningen er bygget på skøn og vurderinger, så det er svært at vide, hvornår ophavsretten præcis er krænket.

Nadia Lassen fra designfirmaet By Lassen er ikke i tvivl. Supermarkederne efterligner og kopierer mere, end de gjorde tidligere.

»Vi mener, at udviklingen er skræmmende. For hvem skal fortsat turde udvikle dansk design, når frygten for at blive kopieret af en stor kæde lurer lige om hjørnet?,« lyder det fra Nadia Lassen fra By Lassen.

Kopivarer

Supermarkeds­kæden Netto har man netop sendt et brev ud til sine leverandører, hvori det bliver slået fast i utvetydige vendinger, at der ikke må være produkter, der kan ses som efterligninger. Selv om man gerne vil lægge sig op ad et »skandinavisk inspireret design«, så må designfirmaerne aldrig føle sig kopieret eller føle, at deres ophavsret er krænket, siger den administrerende direktør i Netto, Claus Juel- Jensen.

Artiklen fortsætter under billedet
01BUSClaus-Juel-Jensen-1411.jpg
Adm. direktør for Netto Claus Juel-Jensen

»Det indbyder ikke til innovation«

Alligevel skal man bare kaste et blik i den forløbne uges Netto-avis for at se et tilbud, der kan give anledning til netop den følelse.

US-IT-INTERNET-FACEBOOK-LIFESTYLE-FILES

På side 22 finder man nemlig et lampesæt, der ifølge lektor og Ph.D. i designstudier ved Syddansk Universitet, Stina Teilmann-Lock, har klare associationer til klassiske Arne Jacobsen-lamper.

Lampevirksomheden Louis Poulsen A/S, der har ophavsretten til Arne jacobsen-designet og -lampen, vil dog hverken oplyse, om ophavsretten er blevet krænket, eller om virksomheden har tænkt sig at reagere over for Netto.

Erik Lindevang Madsen, der har ansvaret for den intellektuelle ejendomsret hos Louis Poulsen, understreger, at han udelukkende vil udtale sig om virksomhedens generelle syn på kopiering:

01BUSKevin-Day---MarkMonito.jpg

»Vi kan se, at det er et stigende problem hos både super- og byggemarkederne. Hvad skal vi svare på designskolerne, når de spørger, hvad incitamentet for at lave nye designs er? Det indbyder ikke til innovation,« siger Erik Lindevang Madsen.

Lektor Stina Teilmann-Lock mener, at sagen kunne gå begge veje, hvis Louis Poulsen skulle vælge at gå rettens vej:

»Der er ting, der taler for, at det er en krænkelse. Men der er også ting, der taler imod. Man kan sige, at Nettos lamper nok aldrig var kommet til at se sådan ud, hvis ikke det var for Arne Jacobsens design,« vurderer Stina ­Teilmann-Lock.

Lovgivningen på området bygger i høj grad på skøn og vurderinger. Ender en sag om mulig kopiering i retten, indkaldes en uafhængig designekspert, der vurderer, om der er betydelige ligheder, og om de ligheder, der måtte være, skyldes ubeskyttede elementer eller designets særlige træk. Hvis man designer en stol, må den nemlig gerne have fire ben – det er så almindeligt for stole, at det er et ubeskyttet element – men man må ikke udforme rygstykket og armlænene præcist som på klassikeren Ægget. Derefter vil domstolen vurdere, i hvor høj grad produktet er originalt, og til sidst om der er tale om en krænkelse, fordi designet er for nærgående.

BM Business

Danske særregler

At der overhovedet er denne beskyttelse af design for brugskunst og møbler, er ifølge Stina Teilmann-Lock ganske særligt for Danmark og Skandinavien. I USA, Australien, Storbritannien og sågar Italien, der ellers har stolte designtraditioner, findes der ingen sådan beskyttelse.

Alligevel beskriver Stina Teilmann-Lock beskyttelsen som snæver. Det skyldes, at man i 1960erne opdagede, at en for bred beskyttelse kunne medføre, at der opstod designmonopoler. På den modsatte side findes der dog et princip om, at jo mere originalt designet af et stykke brugskunst er, desto mere beskyttelse nyder det.

pix-Piratkopiering

Det er derfor, der kan opstå tvivl om f.eks. lamperne fra Netto. For selv om de måske nok ligner lamperne fra Louis Poulsen, er det så, fordi de er en efterligning, eller skyldes det, at supermarkederne lader sig inspirere af de danske designtraditioner? Ifølge Netto-direktør Claus Juel-Jensen er der tale om det sidste.

»Lamperne er et udtryk for det nordiske design. Der er tale om rene linjer og rene farver. Jeg mener ikke, at det på nogen måde krænker nogens ophavsrettigheder. Holder man de to lamper i hænderne, kan der heller ikke være nogen tvivl,« siger Claus Juel-Jensen, der kalder det et udtryk for stilart og ikke for, at Netto har efterlignet.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen