Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Efter udskældt kampagne: Coop sælger langt mere økologi

Økologi
Arkivfoto. Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Godmorgen,

Fredag sender Berlingske for første gang et spritnyt magasin på gaden om 100 kvinder på toppen. Magasinet er en hyldest til de kvinder, som på hver deres måde har skabt bemærkelsesværdige resultater. Du kan se listen med de 100 udvalgte her. Og lad os så tage hul på dagens nyhedsoverblik.

1
Coop sælger flere økovarer efter udskældt kampagne

Vi begynder med en historie i Politiken om, at salget af økologiske varer er gået markant frem i Coop trods stor tumult. Tidligere på måneden kom dagligvaregiganten Coop, der driver Kvickly, Fakta og Brugsen, i vælten, efter at kæden lancerede økologikampagnen »Øktober« i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.

Kampagnen har vakt harme fra danske landmænd og dele af Coops egen organisation, fordi de mener, at Coop forsøger at skræmme forbrugerne ved at fremstille konventionelle fødevarer som værende fyldt med pesticider. Den massive kritik førte i sidste uge til, at dagligvaregiganten droppede en planlagt annonce.

Men måske har kampagnen »Øktober« ikke været så ringe endda. I hvert fald viser nye tal, at salget af økologiske varer i alle Coops butikker har ligget 24 pct. højere i de første 11 dage af kampagnen målt i forhold til samme periode sidste år.

»Det er en enormt positiv udvikling, der viser, at brugerne kvitterer, når man iscenesætter økologi og gør varerne tilgængelige i butikken«, siger Thomas Roland, CSR-chef i Coop, til Politiken.

Under 100 personer har meldt sig ud af Coop de seneste 14 dage, mens cirka 2.500 nye medlemmer er kommet til. Det er 500-1.000 flere end normalt.

Coops topchef, Peter Høgsted, skrev tirsdag et blogindlæg i Berlingske, hvor han svarer på kritikken af økokampagnen. Det kan læses her.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

2

Afdød russisk advokat trækkes ind i hvidvask-sag

En af de senere års mest omtalte sager om international kriminalitet, hvidvask og menneskerettigheder, den såkaldte Magnitskij-sag, trækkes nu ind i hvidvask-sagen mod Danske Bank.

Det skriver Berlingske, efter fransk politi onsdag aften sigtede Danske Bank for hvidvask i forbindelse med transaktioner på 15 millioner euro i bankens afdeling i Estland.

Advokaten Sergej Magnitskij er en whistleblower, der råbte op om skattesvindel og endte sine dage i et russisk fængsel. Magnitskij-sagen omhandler blandt andet skattesvindel og korruption for omkring 1,4 mia. kr. i Rusland.

Over for Berlingske bekræfter Magnitskijs tidligere arbejdsgiver, forretningsmanden William Browder, at den franske sigtelse skyldes pengestrømme fra Magnitskij-sagen. Læs den opsigtsvækkende historie her (kræver abonnement).

3

Svenskerne scorer store gevinster på salg af danske posthuse

Over de senere år har svenskerne holdt brandudsalg af danske postejendomme. Samtidig er der blevet investeret i nye postterminaler i Sverige. Det viser en gennemgang, som Finans har lavet, af regnskaber og ejendomshandler siden postfusionen i 2009.

Oplysningerne er interessante, fordi den svenske regering har afvist at betale for en redningsplan til den kriseramte danske del af koncernen. Ifølge PostNord skal de to ejere tilsammen indskyde 2,3 mia. kr. for at løse problemerne i Danmark.

Socialdemokratiet, De Radikale og Dansk Folkeparti kritiserer svenskerne for at løbe fra regningen, efter at de har lukreret på det danske ejendomssalg.

4

Fyret finanschef kræver millioner af Nets

Ralitsa Møller, der er tidligere chef for finansafdelingen i Nets, føler sig snydt. Tilbage i november 2015 blev hun fyret, og efter et juridisk tovtrækkeri accepterede hun at sælge sine medarbejderaktier til det, der få måneder senere skulle vise sig at være spotpris, skriver Børsen.

I forbindelse med børsnoteringen af Nets' fik hun nemlig ikke del i det lukrative bonusprogram, som 70 ledende Nets-medarbejdere har nydt godt af. Ralitsa Møller har således valgt at slæbe sin tidligere arbejdsgiver i retten i en strid om ejerskabet af Nets-aktier til en værdi af mindst 22 mio. kr.

»Jeg vil bare gerne have retfærdighed, lovlighed og ordentlighed. Tilfældigvis er der så også mange penge involveret i det,« siger hun til Børsen.

Det skal investorerne holde øje med i dag

Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen, kaster et blik på følgende tre ting i dag:

  • Den pengepolitiske styrkeforskel er 2-1, når to FED-medlemmer med stemmeret taler næsten samtidig med et FED-medlem uden stemmeret. Referatet fra det seneste rentemøde har afsløret, at det ikke er en given ting, at renten bliver sat op næste gang i december. Efterfølgende er dollaren blevet svækket.
  • Efter JP Morgan og Citigroup leverede overraskende positive regnskaber torsdag, kigger investorerne efter, om Bank of America og Wells Fargo kan gentage kunststykket. Gode amerikanske bankregnskaber har det dog med at være indeholdt i forventningerne.
  • Fortsætter nedturen i Matas, eller er det direkte afkast på cirka 8 pct. med til at stabilisere aktien? Og har DONG Energy fundet et nyt leje efter Goldman Sachs’ udsalg, farvel som investor og efterfølgende kursfald?

Det sker på markederne

De asiatiske aktier ligger på det højeste niveau i ti år fredag på baggrund af store forventninger til den globale økonomiske vækst.

  • Nikkei 225: +1,2 pct.
  • China Shanghai Composite: +0,3 pct.
  • Singapores STI: +0,4 pct.
  • Sydneys ASX 200: +0,4 pct.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen